Regnspovens sang

Jeg kom temmelig sent hjem i dag. Den var næsten syv, da jeg steg ud af bilen. Men sikken en oplevelse det var. Luften var fuld af fuglesang.
Der var selvfølgelig strandskaderne med deres skringre skrig og mågerne med deres evige skræppen. Og der var musvitterne og alle de andre små sangfugle, som dannede bunden.
Men der var også noget helt andet. En næsten tropisk jodlen igen og igen. En sang som man slet ikke kan tage fejl af.
Det var regnspoverne, der markerer territorium. Ved hjælp af kikkerten fik jeg lokaliseret er par store regnspover, der havde slået sig ned på engen ved siden af huset og som nu - på sikker afstand af mig - spankulerede rundt og på skift fløj en lille runde for ligesom at markere, at her er vi altså.
Jeg så en stor regnspove i søndags for første gang i år - og nu ser det altså ud til, at jeg er blevet nabo til et par. Hav mig undskyldt, hvis det ikke interesserer dig - men jeg synes altså, det er rigtig spændende.
Den store regnspoves sang kan i øvrigt høres her.

Ha' det
Jesper