Isfiskeri

En af mine bekendte har en gang fortalt, at i området rundt om Helsingfors er ni ud af 10 isfiskere med garanti gifte mænd. For indsatsen står næppe mål med udbyttet, men det er alletiders chance for at slippe hjemmefra og få en tår vodka on the rocks med vennerne.
Sådan er det naturligvis ikke i Norge. Her er isfiskeri en rigtig familiebegivenhed og lørdag havde Tromsø Jagt- og Fiske Forening indbudt til familie-isfiskeri på Glimma på Ringvassøya nord for Kvaløya - med overraskelser til børnene og pølser på grillen.
Jeg har aldrig prøvet isfiskeri efter fjeldørred før, så det var en oplagt chance for at lære en helt ny disciplin inden for lystfiskekunsten at kende. Og lad det være sagt med det samme. Min finske ven har ret, når han siger, at udbyttet næppe står mål med anstrengelserne. Eller som min sidemand tørt konstaterede: - Det er da godt, at vi ikke skal leve af det her.
Resultatet af op imod 100 menneskers anstrengelser denne lørdag var siger og skriver en (1) sølle fjeldørred. Vi kan så søge lidt trøst i, at sølevende fjeldørreder er flokdyr og blot konstatere, at flokken nok var et andet sted end der, hvor vi fiskede. For havde flokken (stimen) været i vores område, skulle der angiveligt have været masser af fisk til alle.
Men pyt med det. Solen strålede fra en skyfri himmel, og der var ikke en vind, der rørte sig. Så det var en dejlig dag på isen. Og eftersom TV sender indvielsen af det nye norske operahus hele aftenen, sker der ikke noget ved at gå lidt tidligt i seng efter al den friske luft. Livet er alt for kort til opera.

Ha' det
Jesper