Et lille mysterium

Vi sad søndag eftermiddag nede ved stranden foran nausten og drak kaffe, mens vi nød forårssolen. Fuglene var som sædvanlig i fuld vigør, så der var noget at se på hele tiden.
På et tidspunkt kommer der en lille fugl flyvende og sætter sig lige i vandkanten. Det er mod solen, så jeg har lidt svært ved at se, hvad det var for en fætter, men siger til Dina, at det sikkert er en ryle og tager et enkelt billede. Den sort-grå ryle er nærmest en nationalfugl i Nuuk, så det var helt hjemligt og bidrog bestemt til den gode eftermiddagsstemning.
Om aftenen sidder jeg og ser nærmere på dagens billeder. Og det kan nok være, at jeg fik rynker i panden, da jeg forstørrer billedet af det, som jeg troede var en ryle. For det er det bestemt ikke. Det ligner faktisk ikke rigtig noget, som jeg mindes at have set tidligere. Frem med fuglebogen og et kig på alle vadefuglene. Her er der ingen hjælp at hente. Der er ikke rigtig noget, der ligner dagens fugl. Et rigtigt lille mysterium.
På arbejdet i dag konsulterede jeg Stein - min næstennabo som ved alt om fuglene i Straumsbukta. Og som den sande kender, han er, var der svar med det samme.
Fuglen er en vandstær. Det er faktisk Norges nationalfugl og kaldes på norsk fossekall. Heroppe er den ret almindelig, men i Danmark er det en meget stor sjældenhed med cirka 10 ynglende par i hele landet. Stein kan også fortælle, at der med stor sandsynlighed yngler vandstære langs bækken i skellet ind til naboen. Det er en spurvefugl og ikke en vadefugl, så det er forklaringen på, at jeg umiddelbart ikke kunne finde den i fuglebogen.
Vandstæren er en såkaldt miljøindikator, da den kræver fuldstændig rent vand. Og det er da dejligt at vide, at vi har det lige uden døren. Den er trækfugl, som overvintrer i de baltiske lande. Stein kan fortælle, at det er årets første observation i området - og jeg har således fået en plads i de lokale ornitologiske annaler.
Vandstæren er i øvrigt en pudsig lille fyr, der finder sin føde ved at gå rundt på bunden under vandet i vandløbet.
Således fik vi løst søndagens lille mysterium, og det er sådan en oplevelse, der gør det rigtig sjovt at bo herude i Straumsbukta.

Ha' det
Jesper