Muntre forårsfornemmelser
"Kro-kussen" var som bekendt navnet på servitricen frk. Grøn i Dirch Passer-monologen om botanikerforeningen De Muntre Tulipaner, hvor formanden hedder Hr. Barium.Passer er altid værd at mindes - og det kan næppe være mere velvalgt end i dag, hvor havens krokus står i fuldt flor i den vindstille og solrige forårsdag - hvor det oven i købet er lørdag, så der blev tid til et par timer i solen med en god bog.Og selvfølgelig en tur rundt i haven med kameraet. Billederne taler næsten for sig selv, men jeg skal da lige nævne, at krokus findes i mange farver. Mine favoritter er de tidlige æggeblomme-farvede og helt gule krokus, men de mørklilla senere krokus går da også an. Især fordi de formerer sig villigt og gerne står i store og tætte grupper under træerne.Jojo - det er en fornøjelse at se...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar