Bella aringa italiana

Kulinarisk rundtur til støvlelandet

Fredag aften pakkede sildelauget køkkengrejerne og tog på en kulinarisk rundtur til Italien med oldermand Michael som kyndig rejseleder.

Niveauet var en anelse højere end pizza og kødsovs, men italiensk mad er simpel og nem at lave, så her kan alle være med. Og den tid, der spares under tilberedningen, kan så bruges til snak. Det er også meget italiensk, for det er hyggen omkring maden, der er det væsentlige.

Så laugsbrødrene gav den fuld gas - avanti - den første times tid, mens der blev kokkereret ved alle stationer. Selvfølgelig med et indlagt stop - pausa di conversazione - hvor giftblanderen bød på velsmagende dråber fra Lønstrup efter en angivelig hemmelig opskrift - ricetta segreta - med tilhørende grissini.

Første servering var bruscetta med gedeost - ristede brødskiver med smeltet gedeost og sprød parmaskinke og balsamico. Og selvfølgelig skyllet ned med den fine chianti fra Toscana, der var aftenens gennemgående vin. 

Det var den vin, danskerne lærte at kende i bastflasken, som blev brugt i skriverkarlens barndom som lysestage blandt rejsevante kammerater. Siden er der som bekendt løbet megen vin i glasset - og man kan i dag købe masser af toscansk vin af høj kvalitet i danske butikker. Og det var selvfølgelig sådan en højkvalitets-chianti, der var på bordet denne aften.

Derefter stod den på et voldsomt tilskud af kulhydrater med en gang pasta med rejer. Pastaen var al dente - akkurat som Mama Mia med overskægget ville lave den. Et godt eksempel på, hvor nemt det er at lave italiensk mad. Op i gryden, kog et minut, dryp af, rør sammen og server - sådan ganske kort fortalt.

Så var der kød på bordet - masser af kød. Klassisk italiensk saltimbocca - tynde schnitzler med skinke og mozzarella - og et tilhørende fad med bagte kartofler og grillet fennikel. Over kartoflerne var der cherrytomater, der, når sandheden skal frem, nok havde haft det rigeligt varmt i ovnen. Det kan man ikke se på billedet, hvis man ikke lige ved det, så det snakker vi ikke højt om.

Som prikken over i'et i Italien fik vi så en italiensk ostekage. Sød og nærende med et strejf af citron og den altid velsmagende mascarpone. Her stoppede indtaget af chianti, og de mest modige af laugsbrødrene fik en lille dram marsala - den totalt udrikkelige hedvin fra Sicilien, der smagen til trods er en glimrende tilsætning til saucer og en nødvendig ingrediens i tiramisu.

På grund af den allestedsnærværende corona blev aftensangen droppet, men i den stille aften kunne man ane tonerne af O sole mio ude i de små hjem. Det lød grangiveligt som Dario Campeotto...