Vandrikse

 En stukket gris i rørskoven

(Billederne er klikbare)

Tidligt i morges gik turen til Han Vejle. Det var en smule koldt. Termometret stod på minus 11, så jeg var pakket i forede støvler, lange underbukser, dunjakke og handsker til morgenens fugletur.

Jeg er ellers ikke særlig kuldskær og har normalt kun en trøje over T-shirten, men al erfaring sagde mig, at det nok var rettidig omhu at tage lidt ekstra på. Det var en god ide, for i hvert fald den første halve time efter solopgang var barsk - især for hænderne på det iskolde kamera.

Dagens mål var de sky vandrikser - og det lykkedes over al forventning. De fleste har hørt vandriksen, når den skriger som en stukken gris i rørskoven. Det lyder uhyggeligt - især om natten - men det er de færreste, der nogensinde har set den lille vandhøne.

Men netop nu - kort før yngletiden og med is på vandet - er vandrikserne til at snakke med. Faktisk så jeg en allerede fem minutter efter ankomsten. Og senere blev det til flere.

Ellers var der ikke det helt store liv i rørskoven. Jeg fik skræmt en enkelt rørdrum op, men ingen billeder. Og jeg hørte da også både gærdesmutte og skægmejser, men de ville ikke lege med.

Langt ude på isen var der også havørne, men det blev ikke til andet end et dokufoto. Jeg kunne høre, at de sloges med blandt andet et par ravne, så det var næsten lige som at være på havnen i Nuuk.

I øvrigt skinnede solen fra en skyfri himmel, så jeg godt rød i kammen her til eftermiddag. En tur mere i morgen - og jeg kan bilde folk ind, at jeg har været en tur i syden...