Isolations-kringle

Borgmesterstang fra Østerby

Som de fleste lever vi i øjeblikket et stille liv i en meget lille boble - stort set kun fruen og jeg afbrudt af en tur til købmanden i ny og næ.

Derfor har jeg den seneste måneds tid eksperimenteret lidt med kringle. Det er ikke sundt, men det er hyggeligt - og fruen bliver så glad, når jeg trakterer med hjemmebag.

Jeg laver gærkringle. Gider ikke døje med wienerdej, som jeg ikke har tålmodighed til, og som mislykkes hver anden gang. Og så er min kringle ikke kringleformet, så den tekniske betegnelser er nok snarere borgmesterstang - men det tager vi nu ikke så tungt, så for nemheds skyld kalder jeg det kringle.

Jeg fandt en opskrift på nettet. Den sad bare ikke helt i øjet - bagerens dårlige øje - så jeg begyndte at videreudvikle på opskriften. Og jeg mener nu, at den sidder i skabet - raskeskabet!

Jeg begynder med at smelte 250 gram smør. Halvdelen hælder jeg i en skål med halvanden dl vand. Når blandingen er håndvarm, tilsætter jeg to æg, tre spiseskeer sukker, en teske salt og 25 gram gær, som røres rundt, til gæren er opløst.

Herefter tilsætter jeg mel - lidt ad gangen - til dejen er mættet. Jeg har ingen fast mængde, men tager det lidt på gefühl. Omkring 300 gram tror jeg. Dejen skal være våd og fedtet på overfladen. Den sættes til hævning en time.

Imens laver jeg remonce. Resten af det smeltede smør kommer i minihakkeren sammen med 125 gram marcipan og 125 gram sukker. Kører et par ture med hakkeren - og så er der remonce.

Når dejen er hævet, ruller jeg den ud i to rektangulære stykker af længde som bagepladen og 20 cm bredde. Så smører jeg remonce på i 10 cm bredde på midten, drysser med hakkede hasselnødder og rosiner og folder kringlen sammen. Herefter dækker jeg med et viskestykke og sætter kringlerne til efterhævning en halv time på komfuret og tænder samtidig for ovnen på 200 grader. Varmen fra ovnen giver lige hævningen et ekstra pift og virker akkurat som bagerens raskeskab.

Så pensler jeg grundigt med æg, drysser med hakkede hasselnødder og en gang perlesukker. Kringlerne får fem minutter ved 200 grader, hvorefter jeg dæmper til 175 cirka et kvarter mere

Det er ret vellykket, selv om fruen fortsat mener, at jeg fedter med remoncen. Kringlen er i øvrigt fin til at fryse i passende stykker, som jeg varmer på brødristeren. Det ville nok ikke kunne lade sig gøre, hvis der var mere remonce i.