Fra rensdyrgevirer til rejer

Fiskehandler med succes

Niels Vinther Rasmussen, der døde 3. januar 2021, var en af
pionererne i den grønlandske rejeeksport. Foto: Privat

(Artiklen er skrevet i 2019). Som barn i Esbjerg drømte Niels Vinther Rasmussen om at blive lærer eller måske en tur forbi filosofistudiet på universitetet, men det blev til en læreplads som fiskehandler på havnen – og dermed var Rasmussens skæbne beseglet.

Det blev startskuddet til en imponerende karriere i fiskeindustrien.

Virksomheden er vokset med mange forgreninger
 - akkurat som de rensdyrgevir, der startede det hele.

Her var han med i pionertiden, hvor det grønlandske rejefiskeri udviklede sig til at blive Grønlands vigtigste eksport-erhverv.

Efter læretiden på havnen gik turen til København og et job på Fisketorvet. Her fik han øjnene op for de internationale perspektiver i fisk.

- Det foregik meget anderledes end i Esbjerg. Andre fisk og blandt andet rejer, torsk og hellefisk fra Grønland. Dengang i 1970 før Grønlandshavnen var det stadig København, der var centrum for Grønlandshandelen.

Men det var nu rensdyrgevirer, som satte gang i den entreprenante fiskehandler.

- Jeg havde fået kontakt med Jørgen Urne, der havde en rejefabrik nær Kangaamiut. Han ville gerne hjælpe mig med at samle rensdyrgevirer i Grønland. De kunne eksporteres til Korea, hvor gevirerne i pulveriseret form var populære som den tids Viagra. Det endte med, at Urne og jeg startede et eksportfirma fra mit kollegieværelse i København.

Men det var nu fortsat de grønlandske rejer, der var det mest interessante for Niels Vinther Rasmussen, så der blev selvfølgelig også handlet med rejer. Sammen med Jørgen Urne fik Rasmussen opbygget et netværk med den tids store grønlandske fiskeskippere. Det blev til starten på virksomheden Grønlandsk Rejeeksport sammen med blandt andre brødrene Lyberth fra Maniitsoq og ikke mindst nyligt afdøde Anders Brøns, som Niels Rasmussen gennem årene har haft et tæt samarbejde med.

Det var en pionertid, hvor især Japan kom til at spille en stor rolle. Japan var et af de første markeder, der fik øjnene op for de grønlandske rejers særlige kvaliteter, og det blev også ret hurtigt til et besøg på Japans største fiskemarked i Tokyo.

- På turen var jeg sammen med Gert Lyberth, Jens Heilmann, Anders Brøns og Jonas Christiansen. Grønlænderne fandt det sjovt, men også forvirrende, at de mange japanere mindede temmelig meget om grønlændere i udseendet, men det var helt umuligt at kommunikere med dem.

- Sproget var en stor udfordring, for der var mange spørgsmål. Det foregik så på den måde, at for eksempel Gert stillede et spørgsmål på grønlandsk. Anders Brøns oversatte det så til dansk, hvorefter jeg oversatte det til engelsk – og vores kunde oversatte det videre til japansk og vice versa. Det tog en halv time at svare på tre spørgsmål, mindes Niels Vinther Rasmussen.

Kangamiut Seafoods hovedkvarter i Dronninglund.

I 1972 flyttede Grønlandshavnen til Aalborg og i en årrække fløj Niels Vinther Rasmussen i pendulfart mellem København og Aalborg, indtil han i 1979 rev teltpælene op og flyttede Kangamiut Seafood til Dronninglund, hvor virksomheden nu har hovedsæde.

Det store gennembrud for rejeeksporten kom med de store fabrikstrawlere i begyndelsen af firserne, hvor rejerne blev frosset umiddelbart efter fangsten.

- Pladefryserne, der sikrer en hurtig indfrysning, revolutionerede produktionen af rejer til Japan, og cementerede de grønlandske koldtvandsrejers position som verdens bedste.

Siden kom Kangamiut Seafood sammen med Grønlandsk Rejeeksport ind på det franske marked gennem virksomheden Freshpack i Boulogne-sur-Mer.

Det har siden vist sig at være en god model for Kangamiut Seafoods ekspansion:

- Mange af vores selskaber i udlandet er etableret ved, at der er kommet en person, som gerne vil starte noget op. Personen har stor produktviden og solidt lokalkendskab samt et godt netværk inden for seafood, men mangler pengene – og så træder vi til og hjælper. Direktøren får en aktieandel og har derfor en klar interesse i at gøre det til en succes. Egentlig ret nemt og effektivt, forklarer Niels Vinther Rasmussen.

Selv om Kangamiut Seafood er en dansk virksomhed, er det blevet til mange ture til Grønland for Niels Vinther Rasmussen. Som for så mange andre er det endt med et livslangt kærlighedsforhold.

- Det har givet mig en stor kærlighed til Grønland og især den grønlandske gæstfrihed og venlighed. Det er også blevet til mange hyggestunder med en bid mattak, som er min helt store favorit. Ofte fordi mattak bliver spist, når vi skal hygge os.

- Mit livs oplevelse med mattak stammer fra en aften i Rom, hvor vi nød solnedgangen på hotellets balkon efter en lang dag med møder og forhandlinger.

Et særligt minde er Kara ved Maniitsoq, hvor familien Rasmussen mange gange har lånt Gert Lyberths sommerhus.

- Det har været nogle fantastiske ture med ørredfangst og sommerlys døgnet rundt ude i den fri natur.

Niels Vinther Rasmussen har også lært, at naturen er en mægtig modspiller i Grønland. På en jolletur fra Maniitsoq til Nuuk gik motoren ud – og sammen med Josva Heilmann tilbragte han natten på et skær ud for Nuuk.

- Vi kunne se lysene fra Nuuk, og vi frøs  bravt, men fik lavet et bål af drivtømmer, så vi kunne tilberede en edderfugl, som Josva heldigvis havde skudt. Og da vi langt væk så en kutter, brændte vi al benzinen af som nødblus. Heldigvis blev vi set – og aldrig har en Gammel Dansk smagt så godt, som den vi fik, da vi kom ind til havnen i Nuuk.

Kærligheden til Grønland ses tydeligt, når man besøger Kangamiut Seafoods hovedkontor i Dronninglund. Her er udsmykningen naturligvis narhvalstænder og hvalroskranier – og blandt malerierne er der også Emanuel Pedersen – akkurat som på de fleste grønlandske virksomhedsdomiciler.

Niels Vinther Rasmussen, der er født i 1950, trak sig tilbage fra direktørjobbet i 2010, men er fortsat bestyrelsesformand i selskabet, som han ejer sammen med sine tre børn.

Han følger også fortsat med i udviklingen i Grønland:

- Det glæder mig, at der er flere og flere unge, der får en uddannelse, siger fiskehandleren, der en gang drømte om at blive lærer.

Niels Vinther Rasmussen døde 3. januar 2021.

Jeg skrev artiklen til Sermitsiaq 2019/30 (26. juli 2019). Sermitsiaq er en printavis. Derfor bringer jeg artiklen her, så den også er på nettet. For artiklen er lidt af et scoop. Niels Vinther Rasmussen var et meget privat menneske, og mit interview er et af de eneste - hvis ikke det eneste - han nogensinde har givet om sig selv. Det er jeg lidt stolt af.

Rasmussens virksomhed med det grønlandsk-klingende navn Kangamiut Seafood havde en omsætning i 2019 på 3,4 milliarder kroner og et resultat på 43 millioner kroner.

Til messe i Frankring i 1986. Fra venstre Jens Heilmann, Gert Lyberth
 foran Niels Vinther Rasmussen, Anders Brøns, mr. Higuchi fra Japan
 og Jens Kreutzmann. Foto: Privat