Kor i kirken
Ikinngutigiit er det grønlandske kor i Nordjylland - og efter min mening et af de bedste i Danmark. Jeg har nu fulgt koret i en årrække, siden nogle af kormedlemmerne i sin tid sang til Dinas og min 110 års fødselsdag i Blokhus i 2008.
Koncerten var arrangeret af Marie Nielsen, der er medlem af menighedsrådet i Øland-Langeslund. Hun stammer fra Alluitsup Paa, men har boet mange år i Arentsminde - og i øvrigt en god ven af det lille hus på Øland. En stor tak for det fine initiativ.
Her i vandkanten har vi jo meget til fælles med Grønland. Blandt andet lysten til en god kop kaffe - og efter koncerten var der selvfølgelig kaffe med hjemmebagt drømmekage. Grønlandsk og ølandsk kultur i en højere enhed. Nuann..!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar