Fredagsfugl
Men midt på eftermiddagen blæste det, og skyerne trak til, så det blev i stedet til smuttur med kameraet. Lyset var ikke for godt, da de regntunge skyer trak ind over Limfjordslandet, så det var der heller ikke meget sjov ved.
Men et par fotos af forårskåde sølvhejrer blev det da til. Det er ved den tid, hvor fuglene er i hormonernes vold - og der var ingen tvivl om, at de to smukke fugle havde et godt øje til hinanden, så jeg satte næsen op efter saftige sex-scener.
Det blev der nu ikke noget af, men det er da det rene luksus, at vi nu også kan regne Ulvedybet og Gjøl Bredning som et forholdsvis sikkert sølvhejrested. Jeg ser den flotte fugl næsten hver dag.
I øvrigt er lærken også kommet til Øland - og i stille vejr kan jeg fra kontoret høre lærkernes sang over markerne. Så nu mangler vi bare lige, at regnen og blæsten tager af. Så er det forår.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar