Helt ude i skoven

En gang spejder - altid pyroman

En god del af weekenden blev brugt i denne herlige spejderhytte - Stendalshytten - midt i Rold Skovs herligheder.

Anledningen var det årlige Wasa Wasa-løb, hvor jeg sammen med seks gildebrødre bestyrede løbets bålpost. Som navnet siger, gik opgaven ud på at lave et bålsted, tænde bålet og så spejle et æg på feltspaden. For at tjekke, at ægget var ordentligt spejlet, skulle spejderne derefter sy en knap i spejlægget, så det kunne løftes uden at gå i stykker.  Endelig skulle bålstedet sløjfes igen, så man ikke kan se, at der har været spejdere på stedet. Det er jo - i modsætning til festivalfolket - en ren paradedisciplin for alle spejdere.

Det handler jo om, at rigtige spejdere forventes at kunne tænde bål i både regn og sne, så opgaven blev præsenteret under det meget sigende slogan "En gang spejder - altid pyroman".

Desuden var der en biopgave, hvor spejderne skulle veje nogle mælkekartoner med vand og beton med en bismervægt, som de selv havde lavet som startopgave.

Jeg var allerede forbi Stendalshytten for at tænde op om eftermiddagen. Selve posten var åben fra 23 til 6, hvorefter de øvrige gildebrødre tog hjem. Det gad jeg ikke, så jeg rullede soveposen ud og gik til køjs ved halvottetiden - og sov mens solen stod op.

Jeg vendte hjemover ved middagstid - og tøjet lugtede godt af røg, sådan som tøjet skal gøre efter en rigtig spejdertur. Jeg føler mig priviligeret, når jeg kan få lov til at give en hånd med, når spejderne har brug for hjælp.