Danmarks længste efterår

Forårskuller

Danmarks længste efterår er så småt ved at forvandle sig til forår.

 Det spirer og gror overalt derude, selv om vi kun skriver februar. Selvfølgelig de sædvanlige forårsbebudere, men også rabarberne er i vækst - mellem al ukrudtet.

Forleden blev jeg alvorligt ramt af forårskulleren, så nu har jeg også sået tagetes. Det er sådan cirke halvanden måned tidligere end normalt.

Nu bliver det så spændende at se, om der er lys og varme til, at den fine gul-orange sommerblomst begynder at spire. Sker det ikke, overlever vi det nok. Jeg har masser af frø liggende.

Og skulle underet så ske, vil det være helt fint. For det er med at få de små planter i jorden, inden sneglene for alvor kommer frem. Dræbersneglene holder meget af tagetes - og hvis sneglene først får overtaget, kan de molestere planterne på en nat.

Det er desværre en af ulemperne ved den milde vinter. Vi må forudse, at det kommer til at vrimle med utøj - snegle og hvepse - i den kommende sæson, fordi vi ikke har haft frost til at tage toppen af de uønskede gæster.

Så dybest set er det med at nyde haven netop nu, hvor vi har for os selv. Og der er jo masser at se på. Endnu er juleroserne ikke blomstret af. Samtidig står påskeklokkerne i fuldt flot. Det erindrer jeg ikke at have oplevet tidligere. Ganske sælsomt og flot er det nu...