Tæt på en flot fugl
Billederne er klikbare... |
Men klyder er jo også fugle - endda nogle meget flotte fugle. Netop nu er der mange af dem nede ved Ulvedybet, hvor de laver temmelig meget leben. De er nemme at få øje på. Det er en flot, sort-hvid temmelig stor fugl med lange blå ben. Og så synger de ivrigt - klyt-klyt - hvilket har givet dem navnet. Det er en glad og flot sang, som det er svært ikke at blive i godt humør af at høre - akkurat som det gamle orkester.
De yngler som regel i store kolonier, blandt andet på Saltholm, Læsø og i Vadehavet, men vi er så heldige her på Øland, at der en enkelt ynglefugl på en af de små øer i strandengen nede ved fugletårnet ved dæmningen. Her har klydemor den seneste uges tid ligget og ruget, selv om det kan være svært at få ro til rugeriet. Da jeg kom forbi søndag,var der møj tummel, for både rødben og strandskader generede den vordende mor.
Men ellers en glad og livlig fugl, som det er sjovt at observere. Så jeg vil råde alle, der kommer forbi, til at tage en lille pause fra tidens valgtummel og nyde de flotte fugle.
Rugetiden er 25 dage, så med lidt held passer det nok med, at der er unger - op til fire af slagsen - når Ølanddæmningen fylder 100 år den 15. juni.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar