Lagkage med persillesovs

Mynte og lagkage

Noget nyt skulle prøves - og en ide opstod. Det skulle være så godt, men blev ærlig talt lidt kikset.

Vi fik lyst til lagkage søndag aften. For at give den et tvist, som det hedder nutildags, fandt jeg på at skifte den normale kakaoglasur, som jeg ellers bruger, ud med mynteglasur. Det smagte sådan set meget godt. Nogle vil endda sige spændende og vellykket. Alligevel tror jeg ikke, at jeg gentager eksperimentet, for glasuren ligner altså persillesovs. Det leder tankerne hen på kulinariske udskejelser i en helt anden retning end lagkage.

Glasur laves ved at røre en lille smule væske ind i flormelis, så jeg startede med at lave en kop myntete, som jeg kogte ind til en god spiseskefuld. Det tilsatte jeg så i små skvæt flormelissen, til den rigtige konsistens var nået. Desværre smagte det ikke af så meget - og så var det, at jeg fik ideen til at putte nogle hakkede mynteblade i. Operationen lykkedes - og det smagte helt vidunderligt. Desværre lignede det persillesovs, da det blev hældt ud over kagen...

Men sket var sket, og lagkagen smagte da også, sådan som jeg havde tænkt den.

Det var i øvrigt sådan en rigtig skod-fastfood-lagkage, som man kan lave på tyve minutter, hvis man får voldsom akut kagetrang. Bundene var færdigindkøbte i vakuum-plast, og cremen var Tørsleffs den smagløse, som blot skal tilsættes lidt mælk. Mellem lagene dryssede jeg knuste færdigkøbte makroner, der blev stænket med portvin, og den nederste bund blev smurt med hindbærmarmelade fra Den Gamle Fabrik.

Men flødeskummet og glasuren var ægte hjemmelavet håndværk - trods alt!