lørdag den 19. maj 2018

Blind høne

Lidt heldig har man da lov til at være...


Forleden skulle jeg gøre lidt reklame for et fødselsforberedelses-kursus. Jeg var på den, for jeg kunne ikke finde et foto til blikfang. Jeg rodede længe i arkivet, men den gik altså ikke...

I min kvide gik jeg over på sundhedsklinikken ved sygehuset, hvor børnesygeplejerskerne holder til. Jeg håbede, at de måske havde en sut eller nogle bleer eller noget helt tredie, som jeg kunne bruge på en eller anden måde.

Jeg var svineheldig, simpelthen... For en af sygeplejerskerne, Ina, var temmelig gravid - og så skulle der bare lidt overtalelse til. Hun sagde ja, trak blusen op - og på mindre end fem minutter havde jeg min illustration i hus.

Svineheld - eller måske endnu et eksempel på, at selv en blind høne kan finde korn...

Ingen kommentarer: