1. maj

Taler en masse

Selv om min farmor var en god socialdemokrat, har jeg aldrig haft noget særligt forhold til 1. maj. Det siger mig ikke rigtig noget, selv om jeg da gerne synger med på gamle arbejdersange som "Internationale" og "Når jeg ser et rødt flag smælde". Der er svung over de sange - og så er de sandsynligvis gode til at marchere i takt til...

Derfor har jeg heller aldrig været til en 1. maj fest. Bevares, jeg har da brugt den halve fridag til at drikke bajere på værtshuse, men aldrig rigtig til sådan en fagforeningsfest.

Men i dag skete det så...

Jeg var med borgmesteren til den grønlandske fagforening SIK's 1.maj-fest. Det var ikke ligefrem bajere i Fælledparken, men en meget grønlandsk udgave med kaffe og kage - og så en masse taler, sådan om det ofte er i Grønland.

Først formanden for lokalafdelingen af SIK, så formanden for ungdomsafdelingen, så borgmesteren, herefter repræsentanter for de politiske partier - og så var ordet ellers frit. Og da mange grønlændere har en stærk oratorisk åre, blev det til endnu flere taler, inden vi kunne gå ombord i kaffen og de hjemmebagte boller.

Det hele foregik på grønlandsk, og det var bestemt ikke alle pointer, jeg fik med, men det var tydeligt, at folk hyggede sig i selskabet - og jeg har på fornemmelsen, at nogle af de ting, der blev sagt, også var sagt før.

Der var cirka tredive deltagere - langt fra nok til at fylde forsamlingshuset, men det var egentlig et ganske flot fremmøde, når man tager i betragtning, at udenfor var det snestorm - den nok værste i den tid, jeg har været i Sisimiut.

Der var ingen røde faner, men i dagens anledning havde man fundet den gamle og historiske fane frem fra Grønlands Arbejdersammenslutning i 50'erne. Det er et stykke fagforeningshistorie, som vi kan tage en anden god gang.

Nu har jeg i hvert fald været til min første 1. maj-fest.