Portræt af en prof...

Bent Fabricius-Bjerre

God bog!

Vi kender ham fra musikken til Matador, Olsenbanden og ikke mindst popbagatellen Alley Cat fra 1960: Bent Fabricius-Bjerre, der gennem gennem generationer har skabt danske ørehængere - og som samtidig har vist betydelige evner som både iværksætter og musik-købmand.

Og det er ikke mindst hans store, men enkle forståelse for kulturen som vare, der gør Bent Fabric til et menneske, der interesserer mig. Jeg deler hans professionelle og ukrukkede tilgang til kulturen - og jeg beundrer hans forståelse for både genremæssige og tekniske krav, som gør, at musikken skal tilpasse sig mediet og sammenhængen. Det er ikke kunst for kunstens skyld, men kunst, der skal bruges til noget.

Det passer mig fint - og det gør også meget langt hen ad vejen Bent Fabricius-Bjerre til en ener i Danmarkshistorien. En ener som har været nærværende i samtiden - men som også er styret fri af tidernes dogmatik og især den vulgærmarxistiske bølge, der hærgede dansk kultur i sidste halvdel af forrige århundrede.

Min favorit i Fabricius-Bjerres bagkatalog er helt bestemt den lidt mindre kendte musik til den norske dukkefilm Bjergkøbing Grand Prix. Det morer mig meget, at det er en dansker, der har komponeret et af de væsentligste bidrag til den moderne, norske kulturarv.

Jeg har netop læst Danni Travns biografi fra 2014 om Bent Fabricius Bjerre. Det her skal ikke være en anmeldelse af en halvgammel bog, men jeg vil da godt anbefale den alligevel. Specielt bogens første del, der fylder cirka halvdelen af de godt 300 sider, er velskrevet og flydende. Anden og tredje del, der blandt andet handler om erhvervsmanden Bent Fabricius-Bjerre og også hans tre koner falder lidt af  i både cadence, tempo, suspense og formidling. Måske fordi det er svært for en journalist at sætte sig ind i, hvordan erhvervslivet faktisk fungerer i et samfund, hvor de fleste er opvokset med, at kultur kun kan overleve med offentlig støtte.

Den sidste del af bogen skæmmes også lidt af et par overflødige venne-interviews. Det er faktisk temmelig uinteressant, hvad komponistens venner mener om ham, for hvad skal de egentlige sige andet end skamros?

Jeg har haft bogen liggende i flere år. Da jeg købte den, kom jeg aldrig rigtigt i gang, fordi der er en fæl slå-fejl på den allerførste side. Her står der, at Bent Fabricius-Bjerres oldefar havde rank af oberst. Rank? Måske, men det hedder altså rang af oberst.

Jeg frygtede, at bogen ville være fyldt med pinlige fejl, men ret skal være ret. Det er faktisk bogens eneste fejl, så det var godt, at den alligevel røg i kufferten til de lange vinteraftener i Sisimiut.

Bogen er som sagt - sine fejl til trods - læseværdig og underholdende...