Søndagsmesse

Søndag var jeg til messe i den katolske kirke i Aalborg. Det er anden gang i år, at jeg har været i kirke, så det er ved at blive en dårlig vane.
Søndagens kirkebesøg skyldtes, at to af mine gamle venner fra Grønland - Judith og Ernst -skulle optages i "Den Katolske Kirkes fulde fællesskab", som det hedder. Ernst har været alvorligt syg gennem flere år - og parrets beslutning om at blive katolikker er en følge af lang tids overvejelser.
For dem var det en stor dag - og uagtet min store foragt for præsteskaber ville jeg da godt fejre denne dag sammen med dem.
Det var forresten en interessant oplevelse at være til en katolsk messe. Det var en lang forestilling sådan en sommersøndag, men det foregik i en fantastisk afslappet stemning, hvor folk uafladeligt kom og gik. Der var tilsyneladende ingen fordømmende miner, selv om en stor del af menigheden undervejs tog sig en slapper på trappen foran kirken i den dejlige sol.
Jeg finder det også bemærkelsesværdigt, at man klappede af Judith og Ernst, da selve optagelses-ceremonien var ovre. Præget af det protestantiske mørke som jeg er, har jeg lidt svært ved at vænne mig til, at man klapper i en kirke.
Begivenheden foregik i den katolske kirke i Aalborg, Sct. Mariæ Kirke. (Bemærk venligst den smukke fordanskning af den latinske genitiv-form, Mariæ). Det er faktisk en ganske flot kirke, som ligger på Kastetvej - lige ved siden af det gamle Kamillianer-kloster, som i dag fungerer som hospice. Kirken ligger lidt indeklemt mellem småindustri og beboelse her i et af Aalborgs gamle arbejderkvarterer, men indvendigt er der både masser af lys og luft. Kirken er bygget i røde sten og overalt træder det smukke murværk frem i buer og søjler. Og som i enhver ordentlig katolsk kirke er der naturligvis glasmosaikker med Jomfru Marie i vinduerne.
Beliggenheden på Kastetvej er forresten lidt problematisk for menighedens medlemmer, hvis de ankommer i bil - og en af Aalborgs ihærdige parkeringsvagter havde en god søndag formiddag foran kirken. Intet er tilsyneladende helligt for disse parkeringsvagter. Det er selvfølgelig ganske tilfredsstillende, at offentligt ansatte demonstrerer ægte verdslighed og ikke tager religiøse hensyn - men omvendt finder jeg det måske en anelse nidkært at sende parkeringsvagter på arbejde søndag formiddag - altså!
Må din gud være med dig!

Jesper