Bongoes

I mine unge dage var der et orkester fra Nibe, som havde stor succes ved de himmerlandske kroballer. Bongoes hed orkestret - og jeg har tænkt på dem hele weekenden.
Forklaringen er lidt kringlet, men jeg forsøger alligevel. Hele weekenden har vi her på Øland nemlig kunnet høre musikken fra årets Nibe-Festival - "Den Lille Fede" som den kaldes. På trods af de cirka 10 kilometers afstand over fjorden og Nibe Bredning har musikken fra festen konstant buldret i det fjerne - nærmest som hvis der var fest hos naboen, hvad det jo dybest set også var.
En anden del af forklaringen er, at da jeg blev konfirmeret, havde vi en hjælpepræst i Farsø, Bent Nielsen. Han var en meget hellig mand, ja, det tenderede vel endog skinhellighed, men udover Jesus havde han også en anden passion. Den fine gejstlige havde nemlig på et tidspunkt været missionær i Afrika - og var der blevet meget interesseret i jungletrommer, som han i øvrigt havde hjembragt et større udvalg af til Farsø.
Disse trommer blev angiveligt brugt som signaltrommer i den afrikanske jungle - og præstemanden var meget interesseret i at undersøge, hvor langt væk man kunne høre hans trommer. Derfor havde en kold, klar vinteraften i februar allieret sig med den store indremissionske menighed i Strandby-Farsø sogn.
Bent Nielsen stillede sig ud i haven på et nærmere aftalt tidspunkt og slog på tromme. Herefter kunne de forskellige medsammensvorne fra menigheden ringe ind til ham, hvis de havde hørt trommerne. Så vidt jeg erindrer blev resultatet, at præstens jungletrommer kunne høres cirka tre til fire kilometer væk - i området vest for Fandrup.
Og det bringer os så tilbage til Bongoes - for jungletrommer er jo netop, hvad vi lidt nedladende betegner som bongotrommer. Jeg håber hermed, at man har forstået, hvorfor musikken fra Nibe-Festivalen netop får mig til at tænke på Bongoes.
Bongoes blev stiftet allerede i 1962 og eksisterer den dag i dag. Undervejs har der været skiftende medlemmer - og som en anden amøbe har det formeret sig ved simpel celledeling, så der nu findes to orkestre på egnen med navnet Bongoes. For overskuelighedens skyld hedder orkestret med den oprindelige besætning i dag Bongoes 62. Hele den historie kan man forresten læse på orkestrets hjemmeside.
Imens kan jeg så her søndag aften sidde og glæde mig over, at der nu igen er faldet ro over fjorden - så måske jeg skulle tænde for stereoen og lytte til noget af al den gode musik, der blev produceret i gamle dage. For eksempel Crosby, Stills og Nash fra Woodstock-filmen med deres hyldest til alle musikfestivalers moder - Joni Mitchell-sangen Woodstock.

Ha' det
Jesper

Foto: Bongoes 62