torsdag den 29. juli 2010

Bilka vs. Brugsen

Onsdag eftermiddag flød vandet i stride strømme foran Bilka i Aalborg Storcenter. Det var lykkedes en varevogn fra Brugsen i Svenstrup at ramme en brandhane klokkerent, så alle, der ville en tur i Bilka, måtte ud på en mindre omvej med indkøbsvognen.
Konkurrencen er hård på det danske dagligvare-marked - og situationen kunne nemt give luft til fantasier om, at kæderne er gået over til håndgribeligheder i kampen om kunderne.
Så slemt står det dog næppe til, men folk foran varehuset kunne nu ikke lade være med at trække på smilebåndet af den uheldige chauffør fra Brugsen, der således fik skabt stor opmærksomhed om konkurrentens indgangsparti.
Forresten er en brandhane ikke bare en brandhane. På Wikipedia kan man finde en større artikel om brandhaner, der blandt andet oplyser, at "hanen er forsynet med et dæksel, en lås til dækslet, samt en lås for vandgennemstrømningen. Disse to låse betjenes med en såkaldt brandhanenøgle."
Det er trivia på højt plan - og efter læsningen er man således i stand til at vinde Danmarksmester, når ugens tema en gang bliver brandhaner - hvad kaldes den anordning, som man bruger til at betjene en brandhane???
God fornøjelse.

Jesper

1 kommentar:

Lyngby sagde ...

Fin lille blog om butikskrigen. Minder mig om den gamle vits - man skal ikke ryste sodavand i Bilka, så kommer "brusen" - sin tid vist med Irma i stedet for Bilka.