Hejren er tilbage

Den lange, kolde vinter har været hård ved fiskehejrerne. I foråret og forsommeren har vi set markant færre eksemplarer end normalt af denne flotte, store fugl, der er tæt knyttet til vådområder som for eksempel Ulvedybet.
Nu efter yngletiden ser det imidlertid ud til, at bestanden er ved at være på fode igen. Søndag aften så jeg på samme tid otte fiskehejrer, som stod og hyggede sig rundt omkring i Ulvedybet.
Fiskehejren er en af de fugle, som har udviklet sig positivt i Danmark, og bestanden er cirka tredoblet over de seneste 30 år. Da jeg var dreng, var det en ganske sjælden fugl, men nu ser vi da hejrer næsten hver gang, vi er ude at køre. Bestanden blev i 2000 opgjort til 6-7.000 ynglepar.
Fiskehejren er en stor fugl med et imponerende vingefang på to meter. Den kendes nemt i flugten på den S-formede hals. Men på trods af størrelsen vejer den faktisk ikke mere end en velvoksen suppehøne.
I dag er fiskehejren fredet, men har tidligere været udsat for stort jagttryk. I middelalderen blev den anset for at være en stor delikatesse, og den er også blevet jaget, fordi de flotte halsfjer har været eftertragtet som pynt på damehatte.
De fiskehejrer, som vi har her i nabolaget er ganske sky og svære at komme ind på. Men fuglen trives også med stor succes i søerne i København. Her er fiskehejren blevet så tilpasset livet i storbyen, at de kan håndfodres.

Ha' det
Jesper