Anders Ands ende

Enden er tilsyneladende nær for Anders And, der i følge TV2 er i sit livs krise. Oplaget på "verdens sjoveste ugeblad" er de seneste år styrtdykket katastrofalt fra 220.000 eksemplarer i 1990 til sølle 37.000 i dag.
Nu er et oplag af den størrelse ikke sådan at kimse af i en tid, hvor stort set samtlige trykte media oplever tilbagegang, men det er alligevel en tilbagegang, som er til at føle på.
Men det store spørgsmål er så, om det betyder enden for Anders And. Og selvfølgelig gør det ikke det. Dertil er serien om anden uden bukser et alt for vigtigt bidrag til tegneserie-kunsten. Vi har for mange år siden vænnet os til, at vi ikke får flere nye hæfter med Tintin, men det afholder os jo ikke fra at blive ved at læse de gamle historier.
Sådan er det også med Anders And. Vi har haft vore lykkestunder sammen. Jeg kan stadig tage mig selv i at citere fra sømandens klagesang: "Jeg føler skæbnen true, for med pil og bue, jeg skød en albatros", som var et af de rigtige svar, da Anders i sin tid deltog i en TV-Quiz for at vinde et krydstogt til Sydhavsøerne. Vi har gennem årene nydt historierne om den uheldige and, som med et utrætteligt gåpåmod har taget kampen op mod alle livets udfordringer - ikke mindst en stor og besværlig familie med Onkel Joakim og Fætter Højben som de værste, men vi har sandelig også nydt Anders kampe mod naboen Knarvorn på Paradisæblevej - og ikke mindst alle Anders dødsdømte forsøg på at skabe sig et anstændigt udkomme.
Tænk også på, at udtryk som Langbortistan, som i dag findes i danske ordbøger, oprindeligt stammer fra Anders And. Og folk i min generation kan vel også stadig reagere på en uønsket situation med et dybfølt "Uakk".
Ægte donaldister sværger til Carl Barks gamle historier, men jeg sluger dem allesammen. Anders And var det første blad, som jeg abonnerede på - og jeg har stadig 60'er-årgangene samlet i tidsskiftkassetter stående på lokummet til fornøjelig adspredelse i en presset stund.
Jeg køber stadig bladet med jævne mellemrum - og på det rent kunstneriske plan bliver der fortsat produceret gode historier med Anders And. Rent episk var han i krise i 70'erne og 80'erne, men efter at danske Egmont har taget ansvaret for udviklingen, er kvaliteteten steget væsentligt.
Men skulle det utænkelige ske - at Anders And blive ramt af bladdøden, så har vi stadig minderne. Men det vil være begrædeligt for de kommende generationer af unge. For hvor er egentlig incitamentet til at lære at læse i vore TV-tider - hvis altså det ikke lige var fordi, at Anders And dumper ind ad brevsprækken en gang om ugen?

Ha' det
Jesper

Foto: Det Kongelige Bibliotek. Den sidste side i den første historie om Anders And - Anders And som brandmand - er klikbar, så du kan nyde Rip, Rap og Rups udrykning som Brandmand nummer 13 1/3, 13 1/2 of 13 3/4, mens vi ser silhuetten af Anders "De kan velnok sagtens" - en rigtig klassiker.