Rensdyrmedaljoner

Kulinarisk specialitet

Da vi forleden afrimede fryseren i redskabsskuret, dukkede en lille pakke ikke nærmere specificeret svensk rensdyrkød op af dybet. Indkøbt i dyre domme kort før jul sidste år. Planen var, at lækkerierne skulle fortæres i forbindelse med julens festligheder.

Det blev desværre ikke rigtig til jul sidste år på grund af coronaen - og rensdyrkødet blev aldrig spist.

Men nu skulle det være. Vi vidste ikke rigtigt, hvilken del af rensdyret det var, men ideen var at lave en rensdyrgryde. Det er dejlig efterårsmad, der smager godt og mætter i en tid, hvor vi har brug for noget at varme os ved.

Men da kødet blev tøet op, viste det sig sørme, at det var to fine mødbrader. Det skæreste, fine og møre rensdyrkød, men kan tænke sig.

Den ene af mørbraderne røg tilbage i fryseren, for det er festmad, der måske kan komme på tallerkenen nytårsaften. Den anden pudsede Dina af og forvandlede til fire flotte rensdyrmedaljoner ombundet med bacon.

De blev serveret med ristede små kartofler, lidt gulerødder og så en sublim champignon a la créme lavet på stegeskyen, en forsvarlig sjat fløde og en deciliter fond kogt på senerne fra de to mørbrader. Behøver jeg at sige, at det smagte himmelsk?

I skyndingen glemte vi desværre, at der også hører tyttebærsyltetøj til rensdyr. Trist, men sandt. Det er der ikke noget at gøre ved nu. For dyret er spist...