Timmiarsiooq*
Foto: Finn Thomsen, Narsarsuaq |
For et par uge siden havde jeg en artikel i Sermitsiaq (2021/38) om grønlandske fugle. Sermitsiaq er en printavis, så jeg bringer den lige her, så den også er tilgængelig på nettet. For interessen for fugle er stigende i det grønlandske - og artiklen blev til efter ønske fra flere læsere.
----------
En af dem er Naja S. Petersen, der nu er flyttet til Danmark, men sidste vinter boede i Fiskerbyen i Nuuk og dagligt havde besøg af en havørn på altanen.
Fuglelivet i Grønland er kendetegnet ved, at der findes få forskellige arter. Mange småfugle er trækfugle, der overvintrer under varmere himmelstrøg, og derfor har svært ved at finde vej til Grønland. Men der er alligevel kommet flere arter til.
- Min nabo, Helene Grønvold, er en ivrig fuglekigger. Så når silkehalerne har siddet i vores træer, der hvor vi bor, så har hun ringet til mig og jeg har så taget lidt billeder.- Silkehalerne har vi haft gennem de seneste fire til fem år. Jeg vil tro, der er en lille lokal bestand, da Helene også har set dem om vinteren på sine ture i det lokale, fortæller hobbyfotografen Finn Thomsen fra Narsarsuaq.
Populær hobby
Interessen for at se på fugle i Grønland er voksende. Det kan man blandt andet opleve på Facebook, hvor mange laver opslag med fuglefotos.
Foto: Naja S. Petersen |
- Den kom hver dag, og jeg kunne fotografere den med mobiltelefonen lige på den anden side af ruden. Jeg kaldte den Kammattaa Fiskerbymmioq - Fiskerbyens Bedsteven. Det navn var bestemt fortjent, når man tænker på, hvor svært det ellers kan være at komme tæt på en havørn.
Naja S. Petersen var ikke den eneste, der havde besøg af havørnene på altanen. Det skete også flere steder i Qinngorput – og det gav anledning til diskussioner om der måske er kommet flere havørne i Nuuk-området.
Det mener biologen David Boertmann fra Aarhus Universitet, der har skrevet en lang række bøger og videnskabelige artikler om grønlandske fugle.
- Det er helt korrekt, når folk mener, at der er kommet flere havørne til i Nuuk. Det er sket, efter at især Frank Wille gjorde en stor indsat for beskyttelse af arten i firserne og halvfemserne. Det medfører også, at de enkelte ørne bliver mere tillidsfulde, siger David Boertmann til Sermitsiaq.
Men havørnene er ikke de eneste fugle, som har ændret adfærd de seneste år i takt med, at borgernes syn på fuglene har ændret sig. Det gælder også gråænderne, der i dag findes i søer og vandhuller i de fleste grønlandske byer. Det er en ændring i adfærden, som er sket gennem ganske få år.
Tidligere blev de jagtet, og der var også tilfælde, hvor børn kastede sten efter ænderne, men i dag får ænderne fred – og mange børnefamilier hygger sig med at fodre ænderne på søndagsturen.
- Gråænderne har fundet ud af, at de ikke bliver skudt på i byerne, og er blevet talrige i blandt andet Nuuk Sisimiut o Aasiaat, siger David Boertmann.
- De grønlandske gråænder er interessante i en biologisk sammenhæng, fordi den grønlandske bestand udgør en særlig underart, som adskiller sig fra de andre ved at være markant større og have større saltkirtler. De danske gråænder har også saltkirtler og kan leve i de marine miljøer, men de grønlandske er bedre tilpasset her.
Foto: Finn Thomsen, Narsarsuaq |
I Sydgrønland er vindroslen de seneste år blevet en ganske almindelig fugl – i blandt andet de mange plantager. For ornitologer og fuglekiggere er det også spændende, at den flotte silkehale har ynglet i Narsarsuaq siden 2016.
Foto: Finn Thomsen, Narsarsuaq |
David Boertmann har også registreret, at canadagåsen, der tidligere var sjælden i Grønland, breder sig:- Canadagåsen var indtil begyndelsen af 1990erne en sjælden ynglefugl i Vestgrønland, men har siden bredt sig og yngler nu stort set i hele Vestgrønland, dog har jeg meget få oplysninger fra Sydgrønland. I Østgrønland er den fåtallig sommergæst, og jeg fandt den ynglende syd for Tasiilaq i 2014, så den breder sig formentlig også der.
- Samme historie kan fortælles om sildemågen.
De seneste år er det også blevet populært at besøge de grønlandske fuglefjelde. Ikke for at jage, men bare for at se på fugle.
Det bekræfter Ivik Knudsen-Ostermann, der driver bådcharterfirmaet Greenland Cruises.
- Hver uge i sæsonen (fra slutningen af maj til midten af august) har vi haft søpapegøjeture til de to kolonier nær Nuuk. Turene er ofte udsolgt, for folk synes, at det er sjovt at se de flotte fugle.- Det er især de lokale, der har benyttet sig af muligheden i corona-perioden, men vi kan også mærke, at søpapegøjerne interesserer udefra kommende gæster, siger Ostermann.
Den stigende interesse for at se på fugle er også registreret hos Visit Greenland, der har fået fotografen og biologen Carsten Egevang til at skrive en vejledning for fuglekikkerne på turistorganisationens hjemmeside. Her kan man blandt andet læse om de mest almindelige fuglearter i Grønland. Hvor de lever, hvad de spiser, hvornår de får unger og så videre.
Vejledningen er fyldt med tips fra den erfarne fuglefotograf, der ikke alene har fuglekiggeriet som sit erhverv. Det er også hans hobby.
- Det gode ved at kigge på fugle er, at alle kan være med – og at man kan dyrke hobbyen på alle niveauer, siger Carsten Egevang til Sermitsiaq.
- Fugle findes over alt – og det er ikke så svært. For fuglelivet i Grønland er kendetegnet ved, at der findes få forskellige arter. Det betyder, at man med en relativ lille indsats kan lære de mest almindelige fuglearter at kende.
- Så mit første råd til grønlandske fuglekiggere er: Sæt navn på fuglene.
- Mange fugle er trækfugle, der ikke er i Grønland hele året. Her er det sjovt at holde styr på, hvornår man for eksempel ser den første snespurv eller canadagås. Det er sikre forårstegn – og så kan man også glæde sig over, at foråret er på vej.
- Hvis man vil gøre lidt ekstra ud af, kan man sætte et fuglebræt op på altanen. Specielt småfuglene kommer tæt på, når de bliver fodret, lyder det fra Carsten Egevang.
Carsten Egevang og andre grønlandske hardcore-fuglekiggere – de såkaldte twitchere – har deres egen Facebook-gruppe ” Fugle i Grønland, Kalaallit nunaanni timmissat, Birds in Greenland”. Her kan også amatører følge med i de mange spændende observationer af især sjældne fugle i Grønland.
Sermitsiaq hører gerne fra læsere, der har spændende fugleobservationer. Skriv til redaktion@sermitsiaq.ag
*) Ornitolog på grønlandsk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar