Sæt kæmpehegn om naturen

Naturråd

Tranum Klitplantage er i dag et fint naturområde.
Det er der ingen grund til at ændre på.

Debatten om naturnational-parkerne raser – i hvert fald her i Jammerbugt kommune. Det er faldet mange for brystet, at der er planer om, at store dele af Tranum Klitplantage skal hegnes ind.

Modstanden er kommet bag på politikerne, der bedyrer, at der kun er tale om et lillebitte næsten usynligt hegn, som skal holde nogle naturplejende køer inde på matriklen.

Jeg synes, at man skal sætte et kæmpestort hegn op – ikke for at holde dyrene inde, men for at holde naturplejere, naturvejledere og politikere ude fra det dejlige område. Og på alle vejene skal der sættes langsgående færiste, så vi slipper for motionscyklister og montainbikere i skoven.

Jeg holder selv meget af natur og kommer i området mindst en gang om ugen, hvor man kan gå i timevis uden at møde andre mennesker. Derfor er jeg modstander af projektet.

For det første fordi det er mig inderligt imod at lave om på noget, der virker. Det er desværre en af tidens plager, at alting skal laves om. Det er beskæftigelsesterapi for overflødige ledelseslag i den offentlige sektor. Det bliver ikke bedre, snarere tværtimod, og koster en hulens masse penge.

For det andet skræmmer sporene fra Lille Vildmose. Jeg holdt tidligere meget af området, som jeg ofte besøgte for at fotografere. Men det er flere år siden nu. For nu er der så mange mennesker der, at mange af dyrene har mistet deres naturlige skyhed. Lokket af fodrende turister, efterladenskaber fra madpakker og fugleentusiaster, der lokker fuglene til med parringskald på mobiltelefonen. Det har ikke længere noget med natur at gøre, men er blot en zoologisk have.

Og så er der naturplejerne. Dette begreb er lige så selvmodsigende som DSB’s togbusser. Det er jo ikke natur, når det skal plejes – akkurat som en bus ikke har noget med et tog at gøre.

Når naturpleje er blevet så moderne, skyldes det sikkert den nationale arv. Vi er en nation af agerdyrkere. Vi kan ikke se et stykke jord uden at det skal passes og plejes. På den måde er mange af biologerne og naturfredningsfolkene akkurat lige som bønderne. To alen ud af et stykke. Men spørgsmålet er så, hvem der er farligst for naturen.

Jeg er ikke i tvivl om, at det seneste årtis horder af motionister, mountainbikere og miljøfolk gør større skade på naturen end bønderne, som i det mindste bidrager til velfærdsstaten.

Jeg forstår i øvrigt ikke, at mange mener, at man kan nyde naturen, mens man pruster rundt i kulørt lycra. Det skræmmer dyrene – og det forstyrrer alle os, der nyder stilheden. Samfundet har de seneste 50 år investeret milliarder af kroner i stadions, haller og idrætsanlæg. Det ville klæde motionsfolket at bruge disse dyre faciliteter frem for at ødelægge naturen.

Naturplejerne er drevet af et skønhedsideal med åbne skovarealer. Det ser også pænt ud, men det samme gør Fredensborg Slotspark og Jesperhus Blomsterpark – uden at det bliver natur af den grund. Og for resten har mange forskere sat spørgsmålstegn ved, om der var lysåbne skove i Danmark, før vi begyndte at holde husdyr.

Men lad os nu købe argumentet, at de store græssere – kvæg, bisoner, heste og elge – er gode for naturen. Hvorfor skal de så fodres? Det har ikke noget med natur at gøre. Naturen er barsk, og dyr dør. Hvis en ko er for dum til at finde sin egen føde, har den ingen rolle at spille i kampen for arternes overlevelse. Desuden er store kadavere jo føde for andre dyr. Så hvis den kommende naturnationalpark skal give nogen som helst mening, skal der naturligvis ikke fodres. 

Nogle kalder det dyrplageri. Ja, sådan er livet. En kamp på liv og død. Det gælder for resten også menneskelivet, der blot er et sminket liv.

Hvis der skal sættes store græssere ud i Tranum Klitplantage, foretrækker jeg bestemt heck-kvæg – også kaldet nazi-køer, fordi de er fremavlet i Tyskland før krigen. Heck-kvæg har en naturlig aggressivitet over for mennesker – og vil være med til at gøre det mindre attraktivt for motionister, hundeluftere og uopdragne byboere at færdes i Tranum Klitplantage.

Selv finder jeg det spændende med nogle gale køer. Det gør naturen mere farlig – og derfor også mere naturlig. For skal det være rigtig natur, skal dyrene også have en chance for at vinde. I rigtig natur kan man dø, hvis man ikke passer på – så selvfølgelig bør der også slukkes for mobilnettet i området, så man ikke kan tilkalde hjælp. I naturen straffes alle fejl – ellers er det ikke natur – og det skal man have med i planerne. Naturligvis.

Hvis planerne om naturnationalparken bliver til noget, følger der også naturvejledere. Den slags skal have løn – og for at gøre lønnen berettiget er naturvejledernes succeskriterie aktiviteter, shelters, legepladser og andet gøgl, som lokker folket til. Det er tivolisering – og det har intet med natur at gøre.

Og der skal sikkert også fremstilles apps, så folk kan opleve naturen på mobiltelefonen, mens de står midt i naturen. Det er det rene kogalskab.

Så hvis naturen ligger politikerne på sinde, holder de fingrene fra klitplantagen. Det fungerer fint allerede nu – og det er natur, fordi der kommer så få mennesker. Det er vi nogle stykker, der er glade for – så hvorfor ødelægge det?

På Kanten, Nordjyske Stiftstidende 22. oktober 2021.