Erindringer om en bispeindsættelse

Ekcersits

Dronningen ankommer til rådhuset i Nuuk. Jeg havde i en del år kontor
 i det øverste vinduesfag nummer tre fra venstre. Foto: Grønlands Politi

Dronning Margrethe besøgte i weekenden Nuuk - blandt andet for søndag at deltage i gudstjenesten, hvor biskop Paneeraq Siegstad Munk blev indsat.

Munk, der er den tredje grønlandske biskop i nyere tid, afløser Sofie Pedersen, der blev indsat i 1995 - ligeledes under overværelse af Dronningen. Og det blev anledningen til, at jeg i årene efter havde en lille finger med i utallige royale besøg i Nuuk.

Egentlig var de royale opgaver slet ikke et job for informationsafdelingen, hvor jeg var tiltrådt et halvt år forinden, men den gamle spejders organisationstalent kunne jeg ikke løbe fra, og pludselig lå opgaven med at organisere den kommunale del af dronningebesøget på mit bord. 

Dronning Margrethe sammen med nuværende borgmester
Charlotte Ludvigsen i kommunalbestyrelsens mødesal
  på rådhuset  i Nuuk. Foto: Emil Stach

Kommunens andel i festlighederne bestod først og fremmest i at være vært ved en kaffemik for Dronningen og borgerne i forsamlings-huset, der ligger lige over for Hans Egedes Kirke midt i Nuuk. Det blev planlagt ned i nederste detalje med en drejebog, der minut for minut beskrev slagets gang - og den plan skred selvfølgelig af årsager, jeg i hvert fald ikke var herre over. Det vender jeg tilbage til...

Lørdag eftermiddag holdt vi møde og pudsede detaljerne af - og jeg blev tilbage efter mødet sammen med borgmesteren, nu afdøde Agnethe Davidsen, og rettede hendes tale til. Her kunne jeg så have valgt at gå hjem, men fordrukken og forlystelsessyg som jeg jo er, gik jeg på værtshus.

I aftenens løb besøgte jeg baren på Hotel Hans Egede, hvor jeg løb ind i det samlede danske bispekollegium, der angiveligt havde holdt møde i salmebogskommissionen. Her kom jeg i snak med den københavnske biskop og senere kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen, der viste sig som et ualmindeligt morsomt og underholdende menneske. Lidt til min overraskelse, for jeg kommer jo fra Vesthimmerland - og der er Herrens tjenere bestemt ikke morsomme.

Undervejs i samtalen nævner Norman Svendsen, at han gerne vil øve processionen med bisperne søndag, men mangler et lokale. Det var ikke noget problem, for jeg havde jo lejet forsamlingshuset - og der er der en lille sal, som vi alligevel ikke skulle bruge. Så vi aftalte at mødes i forsamlingshuset med alle bisperne sent søndag formiddag.

Søndagen var en dejlig augustdag i Nuuk. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og det var - i hvert fald efter grønlandske forhold - drønende varmt. Bisperne skulle klæde om til det fine (og meget varme) ornat, men på grund af varmen valgte de at øve processionerne foruden ornat.

Biskopperne går i procession. Screendump, KNR

Så der - i forsamlingshuset i Nuuk - overværede jeg samtlige danske bisper kun iført underbukser, mens Norman Svendsen ekcercerede dem i processions-kunsten. Det er næppe mange andre udenforstående forundt - og det er i hvert fald et minde, jeg sent vil glemme.

Svendsen gjorde det med stor humor - og på et tidspunkt, hvor bisperne skulle dreje 180 grader om sig selv, kundgjorde han: - Nu skal man forestille sig det helt utænkelige, at samtlige danske bisper bliver omvendt..

Selve bispeindsættelsen overværede jeg ikke - den var kun for særligt indbudte - men efter ceremonien ankom Dronningen og borgmesteren til forsamlingshuset og blev bænket ved et kaffebord bagerst på tværs af salen, der var fuld af forventningsfulde nuummiut, der var lykkelige over at være sammen med den elskede Dronning.

Borgmesteren holdt en kort tale - og så gik man ellers i gang med kaffebordet. Boller med smør, kringle, lagkage og småkager. Masser af småkager.

Og her skete det, som ellers aldrig sker ved royale begivenheder. Tidsplanen skred. Den skred endda ganske voldsomt. Egentlig var der afsat en time til kaffemikken, og jeg ved, at borgmesteren glædede sig til det var overstået, for grønlandsk kvindedragt i en overfyldt forsamlingshussal var altså rigeligt varmt efter hendes smag.

Men Dronningen havde slet ikke travlt. Hun havde kun denne ene opgave - og udsigt til at skulle overnatte på et af flådens inspektionsskibe. Så passiaren med den svedende borgmester gik livligt. Småkage efter småkage. Og nogle smøger blev det også til, for dengang røg man jo ved offentlige arrangementer.

Der var heller ikke så meget sikkerhed dengang, så der var heller ikke nidkære sikkerhedsfolk til at stoppe snakken. Der var ikke andet at gøre end vente - og se tiden an. Det gik da også fint. Alle havde en god dag, men det er i hvert fald meget usædvanligt, at Dronningen ikke overholder tidsplanen.

Da det hele var slut, blev det tid til en meget kold og meget velfortjent øl. Den væltede tidsplan var jo dybest set bare resultatet af et ualmindeligt vellykket arrangement.

Jeg har desværre ikke fotos fra dagen, så jeg har valgt at illustrere historien med fotos fra søndagens nye bispeindsættelse - 26 år efter.