Udlængsel
Der er opbrud i den lille stærefamilie i birketræet bag værkstedet. Hele morgenen og formiddagen søndag sad den største af ungerne i hullet og kiggede ud på den store verden. Det er en god plads med udsigt - og når man fylder hullet godt ud, er man også sikker på at være først i køen, når stæremor og stærefar kommer med godbidder.
Men først på eftermiddagen ved halvto-tiden var det slut med privilegierne. Stæreungen hoppede ud af hullet. Det er point of no return. Når først den er ude, kommer den aldrig mere tilbage til hjemmets trygge arne. Nogle dage endnu holder forældrene den med kost, men om føje tid skal den klare sig selv.
For forældrene har sådan set nok at lave. Pladsen i hullet blev overtaget af en af de mindre søskende - og sådan vil det gå i et par dage, indtil alle ungerne er ude. Det er i øvrigt forbløffende, så mange unger der kan være på den relativt beskedne plads i en stærekasse. En fem-seks stykker er der i et normalt stærekuld.
Jeg havde egentlig også sat næsen op efter fotos af skovspurveungerne, der flytter hjemmefra. Men de snød mig og fløj fra redekassen natten til søndag. Men der kommer nok en tid igen. For skovspurvene bliver ved med at yngle hele sommeren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar