Det lange efterår

Havedagbog

Det lange og lune efterår, der teknisk set nu er vinter, betyder, at vi ikke har så travlt i haven.

Knoldbegonier, pelargonier, georginer og gladiolus er forlængst pakket sammen og nyder nu vinterkvarteret på værkstedet.

I stedet er en god del af krukkerne fyldt med tulipan- og påskeliljeløg samt nogle juleroser. 

I disse ukristelige tider kaldes den smukke blomst i butikkerne for vinterrose, men det er og bliver en julerose - ikke mindst i disse dage, hvor julen står for døren.

Det spirer lystigt blandt havens mange krokus og påskeliljer, som har ligget i jorden i årevis. Endnu har vi den første erantis til gode, men det plejer at ske omkring nytår, så det skal nok komme. Til gengæld har vi fortsat en enkelt blomst i strandasterserne.

Det lune vejr giver ro på havearbejdet. Gulerødderne står fortsat i jorden, så der er blevet tid til anlægge et nyt højbed. Det skal rummer persille og purløg til sommer, men foreløbig har jeg sat næsten 150 påskeliljer og tulipaner i kassen, så vi har lidt at skære af, når foråret kommer.

Det forlængerede efterår betyder også, at de købte og drevne hyacinter blomstrer udendørs. Det plejer det ellers at knibe med - og det er vel også meningen, at de skal stå indendørs og pynte. Men nu står de altså udendørs - og dufter mere af fransk horehus end lagkage, hvis jeg må formulere det lidt bramfrit.