Barnetro og juleleg

Tanker op til jul...

Hvis du kommer til at kede dig i løbet af julen, kommer her en lille juleleg, som du kan hygge dig med, når du holder julefrokost for højst ti personer.

Her i huset bliver det næppe rigtig jul i år. Og her tænker jeg ikke så meget på corona-restriktionerne, for jeg har det fint i mit eget selskab.  Men jeg har mistet barnetroen.

Troen på stort set alt – bortset fra julemanden og flyvende rensdyr. Ministre, forskere, embedsmænd, ja, stort set alle, der har et embede at passe. Og jeg finder det dybt problematisk, at vi har en statsminister, der kun nyder tillid fra halvdelen af befolkningen.

Det er selvforskyldt. For hvem kan have tillid til et styre, der går op i klimapakker, sexisme, minimumsnormeringer, brændeovne, elbiler og andre fortrædeligheder, samtidig med at man håndterer coronakrisen med venstre hånd på de utallige TV-transmitterede pressemøder? Det er mangel på fokus. Det er bakspejlsledelse. Og det kunne være gjort bedre, mere fintfølende og effektivt med en upolitisk samlingsregering.

Det kan jeg skrive langt og længe om. Det vil jeg ikke trætte læserne med.

Men hun har altså heller ikke været særlig heldig med sit hold, hende Mette, som vi alle er kommet på fornavn med.

Så hvordan sætter man så det rigtige hold? 

Det spørgsmål har optaget mange ledelsesteoretikere gennem tiderne.En af dem er den tyske general Kurt Gebhard Adolf Philipp Freiherr von Hammerstein-Equord, der fra 1931-34 var chef for Reichswehr, altså tysk forsvarschef i tiden omkring Hitlers magtovertagelse. Han var på mange måder en hædersmand, der talte Hitler imod – og besynderligt nok slap han fra det med livet i behold, indtil kræften tog ham i 1943.

Kurt von Hammerstein var en fremragende ledelsesteoretiker, der udviklede sin egen ledelsesteori, som han brugte, når han skulle sammensætte sin stab af officerer.

Von Hammersteins model bygger på, at alle officerer er enten begavede eller ubegavede og enten dovne eller flittige. Det vil sige, at staben kan sammensættes af fire forskellige mennesketyper, som jeg har vist i illustrationen.

Her lyder rådet så fra generalen:

- Nogle er intelligente og arbejdsomme – disse hører til i generalstaben. Den næste gruppe er de stupide og dovne – de udgør ca. 90 % af enhver hær og egner sig kun til rutineopgaver. En som er både intelligent og doven er kvalificeret til de højeste ledelsesposter, for en sådan person besidder den mentale klarhed og ro, som er nødvendig for at træffe svære beslutninger. Til gengæld skal man skal tage sig i agt for enhver, som er både stupid og arbejdsom. Denne type skal ikke have ansvar af nogen art, da han altid skaber ballade.

Det mest interessante er her, at flid på ingen måde kan kompensere for mangel på intelligens. De fleste af os kender sikkert typen fra generalforsamlingen i en forening, hvor hun med stor flid kaster sig over uvæsentlige detaljer, som hun trætter alle med – velforberedt som hun er.

Og vælges sådan en type til en bestyrelse, vil han/hun altid skabe vrøvl, fordi vedkommende pr. definition altid forkaster gennemprøvede modeller og traditioner. Det er jo alt for nemt, så hellere søsætte et dødfødt projekt. Den uintelligente, flittige type mangler simpelthen evnen til at stikke fingeren i jorden, sådan populært sagt.

Vi kan vel alle blive enige om, at tidligere fødevareminister Mogens Jensen har sin plads i øverste højre hjørne på spillepladen. Med en for ham hidtil uset flid kæmpede han de sidste par måneder af sin ministertid mod alt og alle for at forkludre sit projekt til skade for både regering og landets erhvervsliv.

Men hvor ligger så de andre regeringsmedlemmer? Og hvor ligger dit foretrukne ministerhold?

Det vil jeg foreslå, at læserne bruger lidt tid på at overveje – her i juleisolationen. Måske også som en lille selskabsleg, hvis der alligevel sniger sig en enkelt julefrost ind, trods alle anbefalingerne.

Hvis man under julelegen kommer frem til nogle opsigtsvækkende resultater, hører jeg gerne om det på e-mail. Og så vil jeg delagtiggøre læserne i resultaterne i min næste udgave af På Kanten.

Og hermed vil jeg -trods alt – ønske læserne en glædelig jul og et godt nytår.

På kanten, Nordjyske Stiftstidende 18. december 2020