Akupunktørens strandede hval...

Fra Kina til lægeklinikken i Nuuk

Henning Sloth Pedersen ses på forreste række
som nummer fem fra venstre.

En ordgåde i Lykkehjulet satte gang i snakken om tiden i Nuuk. Ordet var akupunktur - og det har jeg en gang prøvet, mens vi boede i Nuuk. Men som det ofte sker i Grønland, udviklede det sig ganske bizart...

I 2006 organiserede jeg en delegationsrejse til Nuuks kinesiske venskabsby Changchun i det nordlige Kina. Det var et temmelig stort projekt, og vi var næsten 50 mennesker afsted, der skulle deltage i en konference. Men der var også lagt tid ind i programmet til et besøg på den kinesiske mur, en middag på den danske ambassade i Beijing og flere andre ting.

Med på turen var også den nu afdøde læge, Henning Sloth Pedersen, der til dagligt virkede som praktiserende læge på lægeklinikken ved Dronning Ingrids Hospital. Henning nærede en dyb interesse for akupunktur, der jo er en kinesisk opfindelse. Så han besøgte en akupunktur-klinik for en snak med de kinesiske kolleger og hjembragte et betragteligt og temmelig frygtindgydende arsenal af store og små nåle til fremtidig brug i praksis på skrantende nuummiut.

Nu bliver jeg nødt til at være lidt personlig. For det skal også med til historien, at jeg på det tidspunkt var noget svær i huldet. Nogle vil sikkert endda sige temmelig fed. Og som så mange andre tykke mænd havde jeg pådraget mig en generende søvn-apnø. Det vil sige, at jeg glemte at trække vejret, når jeg sov - hvilket medfører en temmelig dårlig søvn og en voldsom snorken. Af samme grund faldt jeg ofte snorkende i søvn, når jeg sad stille i fly og busser, så det er en lidelse, der er svær at holde skjult - og især over for en dreven doktor som Henning Sloth Pedersen.

Han stillede diagnosen i en bus på vej til muren. Det snakkede vi en del om, og han mente helt bestemt, at søvn-apnø kunne kureres med akupunktur. Så en festlig aften på et af hotellerne blev aftalen, at jeg skulle konsultere ham på Dronning Ingrids hospital, når vi kom tilbage til Nuuk.

Som sagt, så gjort - og jeg mødte op på lægeklinikken. Her ordinerede han et antal behandlinger á en times varighed. Og nu kommer vi til de helt særlige forhold i Nuuk, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Behandlingen gik i gang med det samme - uagtet at der var en del ventende patienter uden for kontoret. Jeg blev lagt på en undersøgelsesbriks, Henning placerede et stort antal nåle i mig, og så blev jeg trillet hen i et hjørne bag et forhæng, mens han fortsatte konsultationer og undersøgelser af de ventende patienter.

Nu skete der det, som der ofte sker for folk med søvn-apnø. Jeg faldt i søvn på briksen - og vågnede jævnligt med et ordentligt gisp. Jeg trak nogle ordentlige torsk i land, mens Henning ordinerede p-piller og andre herligheder til de undrende patienter i stolen ved skrivebordet. Det vakte faktisk en del opsigt blandt patienterne, som forventede at være alene med lægen. Den gode doktor slog det hen med bemærkningen om, at han var i gang med at behandle en strandet hval...

Det vakte en del morskab og snak - også ude i byen - men fint nok for mig, selv om jeg måske nok mente, at billedsproget var rigeligt saftigt. Jeg tror, at jeg nåede fem behandlinger, inden vi tabte interessen for det medicinske eksperiment.

Det skal med, at jeg mener, at behandlingen hjalp - omend marginalt. Og jeg indrømmer blankt, at jeg først slap af med den generende søvn-sygdom, da jeg i 2010 tabte mig ganske voldsomt.

En klog kollega sagde en gang, at i Grønland kan intet lade sig gøre - og i Grønland kan alt lade sig gøre. Det sidste er min bizarre, men underholdende oplevelse med en dygtig og engageret læge et godt eksempel på. Jeg havde i øvrigt fornøjelsen at møde Henning Sloth Pedersen flere gange, efter at vi flyttede fra Grønland, indtil hans død i 2018. Hver gang gik snakken om vores oplevelser i Kina - og om akupunkturens muligheder i moderne lægevidenskab...