Knald i låget
Alligevel gik turen fredag aften mod Aalborg for at se det altid angiveligt rekordstore fyrværkeri, der vanen tro afslutter store begivenheder i Limfjordsbyen, hvor de åbentlyst holder af at knalde. For selv om jeg ikke bryder mig om fyrværkeri, er jeg ikke blind for de fotografiske muligheder, som gøjlet i luften indebærer.
Jeg havde tidligere på dagen tjekket udsynet fra den gamle DAC-grund i Nørresundby. Her er jernbanebroen godt nok lidt i vejen, men det var nu til at leve med. For doven er jeg også, så jeg gad altså ikke køre tættere på og holde i kø. Og på det sted er der næppe mere end 50 meter til vandet, så grejet ikke skulle slæbes så langt.
Rent fotografisk valgte jeg den sikre løsning: Et kamera, et stativ, en indstilling, Eksponering på et sekund, iso på auto, mens jeg justerede lidt på blænden undervejs for at variere dybdeskarpheden.
Jeg kunne være gået tættere på, jeg kunne have bevæget mig mere rundt, men ærlig talt - det lykkedes da meget godt alligevel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar