Første mand på månen

Nat-TV

Akkurat som for 50 år siden blev der set TV i nat.

Målelandingen den 20. juli 1969 er uden diskussion mit livs største oplevelse - og over midnat blev der da også knebet en lille tåre ved gensynet med Neil Armstrongs første tøvende skridt på den måneoverflade, som man ikke rigtig kendte beskaffenheden af.

Jeg ser kun sjældent TV. Det er livet simpelthen for kort til, men lørdag aften og søndag morgen skulle det være.

Det var DR2, der lagde skærm og studie til genudsendelsen. Hvorfor det ikke var DR1, får stå hen i det uvisse, men er sikkert udtryk for, at public service-stationen ikke synes, at begivenheden var vigtig nok til at ændre på lørdagsrutinen med genudsendelser af den stærkt forældede Rejseholdet og et par i øvrigt glimrende engelske krimier.

Men jeg var nu ikke imponeret over DR2-dækningen, der meget klart afspejler problemet med al moderne TV. Tilrettelæggerne er så bange for at kede seerne, så den lange transmission var dænget til med ligegyldige forsøg på at perspektivere den historiske begivenhed med forskellige amerikanske dokumentarer. Rend mig i den bare - jeg kan godt selv perspektivere det, der skal perspektiveres, men det ved man slet ikke i DR-byen, for der tror man, at seerne er dumme og kun vil underholdes.

Læg dertil en hysterisk selvoptaget studievært, der gentagne gange afbrød de tilkaldte eksperter. Det giver slet ingen mening at interviewe eksperter, hvis man ikke lader dem tale ud.

Selv om Anja Philip efterhånden har nogle år på bagen, har hun bare ikke tyngde nok til at dække en så historisk begivenhed. Philip er i øvrigt slet ikke ansat i DR længere - og hvorfor hun så alligevel var hyret ind til dette job, er fuldstændigt uforståeligt. Hvis man absolut skulle bruge en tidligere DR-medarbejder til tjansen, så er der adskillige pensionerede oplæsere, der kunne have gjort det bedre.

I øvrigt er studieværter som oftest overflødige. Man kunne jo bare have vist de oprindelige billeder fra Houston og månen uredigeret som en rigtig gang slow-tv efter norsk model. Det havde givet bedre mening og ville i hvert fald have været billigere for licensbetalerne.

Men - nu skal mine personlige aversioner mod statsdrevet TV ikke fjerne fokus fra det væsentlige.

Månelandingen var en historisk begivenhed, der prægede os, der oplevede det - og jeg håber (men tvivler helt ærligt) at DR-dækningen har åbnet ungdommes øjne for, at der er ting i livet, der er større end en snapchat og festival-druk.