Efter motorsavsmassakren
Jeg havde fået lidt hjælp til arbejdet med at beskære og rydde nogle af krattene på grunden, fordi min egen motorsav er i stykker. Det er herligt at bo på Øland, hvor udtrykket nabohjælp virkelig giver mening - og en af de flinke øboere selvfølgelig stillede op i al min kvide.
Det var også fornøjeligt at arbejde sammen med en virkelig professionel, der havde grejet i orden. Man skal som bekendt ikke gå ned på udstyr...
Selve beskæringsarbejdet tog kun en times tid. Så var der selvfølgelig lidt oprydning, som jeg kunne muntre mig med lørdag formiddag, men nu er der altså også kommet lidt luft og lys ind i de mere mørke dele af haven.
Specielt er jeg glad for, at vi har fået skabt lys omkring det lille magnolia-træ i forhaven. Som jeg tidligere har nævnt, blomstrede det i år for første gang i stor stil, så det var på tide. Det ser i øvrigt skævt og forpjusket ud, så det skal vist også lige have en pind, så det kan blive rettet op. Men det skal nok blive godt, er jeg sikker på...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar