Beskæftigelsesterapi på en varm dag
Det gjorde heller ikke så meget. Jeg er ved at være på omgangshøjde i haven - og vi har besluttet at forære ribs, solbær og stikkelsbær til naboerne - hvis de ellers gider plukke dem.
Og dog: For helt sidde stille kunne jeg ikke...
Så jeg plukkede lige et kilo røde stikkelsbær og halvandet kilo ribs. Stikkelsbærrene var der ikke meget ved: små bitte bær uden megen saft på grund af tørken, men ribsene var flotte.
Så det blev til knap en halv liter stikkelsbærsaft og en liter ribssaft. Begge dele blev lavet til gele, som nu står i vinkælderen og kan give et pift til sovsen og de tungere kødretter, når det en gang bliver sæson til det igen.
Så her i huset har vi ikke gele i knæene - men gele i vinkælderen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar