De lyse nætter

Kun en tåbe frygter ikke haven...

Jeg forlod Grønland i slud, sne og snusk - og landede få timer senere
 i et tropisk Danmark. (Mobilfoto)

Jeg ved ikke, om læserne husker en gammel vits fra 80’erne, hvor Danmarks Radio blandt andet underholdt med TV-serien Hill Street Blues, der skildrede politilivet i New York. Hvert afsnit blev indledt med en morgenbriefing og nogle formanende om at være forsigtig derude.

Det inspirerede morsomme hoveder til en joke om morgenbriefingen i Afrika. Tarzan orienterer aberne om dagens opgaver og slutter så med de formanende ord: - Be careful out there. It is a bloody jungle...!

Ordene har rumsteret i mit baghoved, siden jeg i fredags kom tilbage til Danmark efter fem måneders arbejde i Grønland. Jeg forlod verdens største ø i slud og sne – og få timer senere satte jeg foden i et tropisk Danmark, hvor varme og tørke pludselig er blevet en del af hverdagen.

Da jeg ankom til parcellen her på Øland og så haven, der kun var nødtørftig passet i næsten et halvt år, udbrød jeg som en anden Tarzan:- It is a bloody jungle out there…

En halv meter høj græsplæne, vildt voksende buske og træer havde omdannet den ellers pæne og velholdte have til et vildnis og jeg har erkendt, at der er noget om søsportens gamle slogan – også fra firserne: ”Kun en tåbe frygter ikke haven!”

Så nu, hvor det er blevet hverdag igen på Øland, står den på knofedt, masser af knofedt, og jeg skal nok få sat skik på junglen. Også selv om det ærgrer med det netop indførte grill-forbud. Netop de herlige aftener i haven med grillen var noget af det, jeg drømte om i de lange vinteraftener i Grønland.

Til gengæld kan jeg så bruge nattetimerne til at glæde mig over de lyse sommernætter i Nordjylland. Det er noget helt specielt, som jeg sætter stor pris på. Det er barndomsminder fra min spejdertid med natløb og lejrbål i den lyse sommernat – og en lidt genopdaget oplevelse. For jeg kommer jo direkte fra området nord for polarcirklen, hvor den står på midnatssol.

Sidste år sad jeg ved samme tid i haven og drømte om midnatssol – og det bekræfter jo det gamle ord om køerne, der altid synes, at naboens græs er det grønneste.

Midnatssolen er et herligt fænomen, som jeg bestemt også holder af – ikke mindst efter en årrække i Tromsø, hvor fænomenet står på i næsten fire måneder. Da jeg boede i Nordnorge, vendte vi mere eller mindre om på dag og nat, for vejret var som regel bedre om natten. Især husker jeg en efterfest, hvor vi efter værtshusturen spiste mågeæg med gaffelbidder og vodka i midnatstimen i høj solskin. Det var en uforglemmelig oplevelse.

Men i år er det altså de lyse, nordjyske nætter, der er det store hit. Vaskeægte Skagenslys i midnatstimen og stor forståelse for Krøyers og Anchers glæde over den nordligste del af landsdelen. Jeg kan bestemt anbefale en midnatstime på Ølandsdæmningen her om sommeren. Det er en af de få gratis glæder, vi har tilbage her i vort fædreland.

De lyse nætter stemmer mit sind lyst – og det er jo ikke meningen med disse  fredagsbetragtninger her i ”På Kanten”, hvor redaktøren efterspørger kradsbørstige ord. De seneste måneder har jeg holdt mig lidt tilbage og primært skrevet om Grønland, selv om der har været masser at begivenheder i Danmark, som har kaldt på en kommentar.

Det kriblede i fingrene, da Folketinget vedtog det såkaldte maskeforbud. Uanset hvad man måtte mene om indvandrere, fremmede kulturer og muslimske fanatikere, er det ikke sagen for en sand liberalist som undertegnede – og forbud løser næppe problemet, snarere tværtimod. Det smager af symbolpolitik og politisk beskæftigelsesterapi.

Jeg forstår heller ikke, når man nu var i gang med at bestemme, hvordan befolkningens visuelle fremtræden skal være, at man ikke også vedtog et forbud mod ansigtspiercinger og tatoveringer. Det ville i hvert fald pynte i gadebilledet og på TV-skærmen, hvorimod de muslimske hovedbeklædninger rent faktisk skærmer os mod disse vederstyggeligheder.

Jeg kunne også have skrevet krasse ord om al hysteriet om overenskomstforhandlingerne, der endte i det rene idyl. Jeg kunne have kommenteret folkemødet på Bornholm, der er lige så folkeligt, som Den Demokratiske Republik Congo er demokratisk, om DSB der stadig ikke kan få togene og elevatorerne til at køre og om en ny rapport, der foreslår, at antallet af spindoktorer øges til seks pr. minister.

Der er nok at skrive om – og jeg vender tilbage. Men indtil videre glæder jeg mig altså over både de lyse nætter og min egen private jungle på Øland. Lyse nætter stemmer sindet lyst.

På Kanten, Nordjyske Stiftstidende 6. juli 2018