Blodmåne

Længe lignede det en blodtud til fotografen

Aftenens måneformørkelse lignede en nem opgave, der strengt taget burde kunne være klaret fra liggestolen i baghaven, men alligevel valgte jeg at køre en tur ned til dæmningen.

Det var lidt af et tilløbsstykke - og overraskelsen i forsamlingen var til at føle på, da månen ikke var på himlen. Selvfølgelig var den der, men den kunne altså ikke ses, fordi en skybræmme i horisonten dækkede for den - og så lignede det ærlig talt en fiasko. En rigtig blodmåne-blodtud...

Meteorologerne havde ikke rigtigt forudset skyerne mod sydøst, som dækkede for månen, men jeg kan nu heller ikke frigøre mig fra tanken om, at aftendisen måske var røg fra de mange brande syd for fjorden.

Men den, der venter længe nok, kan blive konge af Sverige, som det hedder i det gamle ordsprog - og klokken 23.07 netop som formørkelsen begyndte at klinge af, lykkedes det at få et glimt af den gamle måne. Det stod på i måske fem minutter, inden en skybræmme igen dækkede månen.

Men mission accomplished - det lykkedes da lige at få et foto af blodmånen i allersidste øjeblik.