Den hellige fugl

Ingen ibisser - kun grossenolliker

Gråspurvunge på terrassen foran hotellet
venter på krummerne fra morgenmaden.

Danske vipstjerter overvintrer i Nordafrika, så denne hvide
vipstjert kan sagtens være udruget på Nørremarksvej.

I det gamle Ægypten var ibissen en hellig fugl - og fuglen indgår i hieroglyf-alfabetet, men sjovt nok så vi ingen ibis under turen til Ægypten.

Sandsynligvis skyldes det, at vi det meste af tiden opholdt os i ørkenområdet ved Rødehavet, hvor den ornitologiske diversitet var til at overskue.

I El Gouna var det palmeduerne, gråspurvene og de hvide vipstjerter, som løb med opmærksomheden. Især gråspurvene var overalt på hotellet - også inde i restauranten.

Desuden blev også til et glimt af et par store, hvide hejrer - sandsynligvis sølv eller silkehejrer, men det kunne jeg ikke fastslå på afstanden.

Denne palmedue ville altså ikke fotograferes.

I Cairo var der betydeligt flere fugle. Overalt lå der skrald - og det tiltrak blandt andet kohejrer, som jeg så en del af uden dog at få brugbare fotos.

Vi spiste frokost på en husbåd på Nilen, og her så vi blandt andet flere fiskehejrer og igen sikkert silkehejrer. Forresten så jeg også, mens vi spiste, en terneagtig fugl - ukendt for mig, men sorthvid og et spidst næb med fourageringsadfærd som havternen. Det vil sige, at den stod stille i luften nogle meter over vandoverfladen og herefter styrtdykkede ned i vandet og kom op med en bitte fisk i næbbet. Jeg aner ikke, hvad det var - en nilterne eller måske en nilfisker?

Palmedue på toppen af en Farao foran Grand Egyptian Museum.

De små palmeduer var nok turens mest eksotiske indslag på fuglefronten.

Vipstjerterne er altid i bevægelse og byder på
betydelige fotografiske udfordringer.