Cairo: Kakofoniens triumfmarch
Her er ingen sarte fornemmelser eller cykelstier til svagpissere. Alle transportmidler kan bruges på den samme vej... |
Cairo gennemskæres af Nilen - og minder jo på den måde lidt om Aalborg. I Cairo har de dog 11 faste forbindelser og ikke bare en sølle to... |
Det er en af verdens største byer med måske op til 24 millioner indbyggere - alt efter kilder og måder at gøre det op på. En million indbyggere fra eller til gør i den sammenhæng næppe den store forskel, for byen er under alle omstændigheder voldsomt kaotisk. Her kan man virkelig tale om trængsel og alarm - og anarkiet råder i ekstrem grad.
De kaotiske politiske forhold i Ægypten med revolutioner og lignende vederstyggeligheder mere eller mindre som dagens orden bidrager til kaosset. Men manglende samfundsmæssige strukturer er næppe hele sandheden. Egentlig tror jeg også, at befolkningen har en sund, anarkistisk overlever-holdning til tilværelsen - vel vidende at alt kan lade sig gøre, bare man vil betale.
Byen er møgbeskidt - og der er i sagens natur mennesker over alt. Men også dyr - heste, høns, dromedarer, æsler, gråspurve, kohejrer og sikkert gigantillioner af mere eller mindre sunde mikrober. Helt igennem usundt og utiltalende...
Og alligevel ganske charmerende. For byen er jo også et hjem for alle disse mennesker - og livet skal jo leves, selv om samfundet er på sammenbruddets rand. Og ind i mellem er der små oaser af uendelig skønhed og almindelig dagligdag.
Taget Cairos enorme størrelse i betragtning, var det kun en brøkdel, vi oplevede i sidste uge, men her i hvert fald et par fotos fra turen.
Far og to sønner på fisketur på Nilen. Det er jo det, vi kalder kvalitetstid. |
Forstadsidyl i Giza. Bemærk til venstre dromedaren, der er parkeret mellem bilerne. |
Fra Nilens bredder... |
I en by med tre en halv millioner biler er en god gammeldags scooter et glimrende transportmiddel. |
Dagligdag i et af Cairos pænere distrikter. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar