DDR-dagen

Stalinistisk audiens

Bestyrelsesformanden med sit harem.

Lørdag var jeg i audiens hos generaldirektøren.

Det er et af de privilegier, der følger med mit medlemskab af DR's dialogforum. En gang om året mødes vi i DR-byen og diskuterer statsradiofoniens tilstand.

Formiddagen er altid lagt i hænderne på bestyrelsesformanden og direktionen. Det er sådan en gang stalinistisk showoff, hvor kommentarer og spørgsmål skal indgives skriftligt - og hvor der står en kommunikationsmedarbejder og sorterer i de emner, som man ønsker at besvare.

Det lykkedes mig at trænge igennem med en kommentar til DR's overdrevne brug af underlægningsmusik, der gør livet svært for hørehæmmede - men det stod også klart, at man ikke har tænkt sig at gøre noget alvorligt ved problemet.

Jeg forstod det sådan, at man var bange for at blive til grin blandt kollegerne på andre TV- og radiostationer, hvis man ikke følger med tiden og dænger sendefladen til med voldsomme lydeffekter. Det bekræfter desværre også min opfattelse af DR som en legeplads, hvor hensynet til kollegernes kommentarer vejer tungere end hensynet til dem, der betaler. Kort sagt afsenderkvalitet i stedet for modtagerkvalitet.

Ak ja - den slags mennesker uden
opdragelse er besat af tanken om
at opdrage danskerne...

Det står også klart, at DR fortsat ser det som sin væsentligste rolle at udfordre, opdrage og uddanne danskerne - uanset om danske licensbetalere ønsker at blive udfordret eller ej. Set i det lys er meget naturligt, at den samlede direktion nu - med økonomidirektøren som den bekræftende undtagelse - består af en række høje og magre kvinder. Det har jo som bekendt altid været kvindekønnets lod og naturens orden at stå for opdragelsen.

Det er dog spørgsmålet, hvor meget kvalitet og opdragelse direktøren for DR Danmark Anne Marie Dohm kan bidrage med, når man ser hende på podiet med total mangel på pli og opdragelse og med hænderne dybt begravet i lommen. Den slags mennesker kan næppe bidrage med ret meget i den almindelige opdragelse.

Jeg deltog i øvrigt i en workshop med Dohm sidste år - og jeg kan betro læserne, at hun har en væsentlig del af ansvaret for, at der ikke længere er hardcore-nyheder på regionalstationerne.

For nyheder efter gængse kriterier interesserer hende ikke, hvis ikke de kan sættes i perspektiv. Den slags får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Et klart kulturradikalt synspunkt, der viser despekt og foragt for den almindelige danskers evne til at analysere og forstå nyhederne. Efter Dohms opfattelse tåler vi ikke rå nyheder, men skal have dem tygget og fordøjet af eksperter, der kan sætte dem i perspektiv.

Eftermiddagen i DR-byen brugte jeg blandt andet i selskab med Jacob Mollerup, seernes og lytternes redaktør i DR. Et sympatisk møde med en ener og en hædersmand, der kæmper sin egen statsautoriserede kamp for anstændighed og hensyn til ofrene for Danmarks største medievirksomheds elefanttrampen og hensynet til licensbetalerne. Også Mollerup kæmper sin sisyfos-kamp mod underlægningsmusikken - for han har forstået, at alle licensbetalerne også har et krav på at kunne høre og forstå, hvad der bliver sagt i radioen.

Så lidt håb er der da for statsradiofonien.

DR har lavvande i kassen. Gad vide om det også
er derfor, at man har sænket vandstanden i
Emil Holm-kanalen?

DR fattes i øvrigt penge og skal spare. Fair nok. Det skal vi andre også - og jeg bakker helt op om beslutningen om at nedlægge radiounderholdningsorkestret. Det kan aldrig være public service at arrangere sommerkoncerter for den sjællandske landadel og halballer til nytår - så at DR styrker symfoniorkestret ved at nedlægge det såkaldte underholdningsorkester er helt fint efter min beskedne mening.

Næste gang bliver det forhåbentlig det totalt ufolkelige beskæftigelsesprojekt, som kaldes bigbandet - og så kan DR jo fortsat spare ufatteligt mange journalisttimer, hvis man dropper tvangstanken om, at der altid skal være mindst to værter i stort set alle programmer. I de gode gamle dage var det nok med én vært - og det er det stadig, hvad enhver kan forvisse sig om på P5, hvortil gode, gamle DR-koryfæer som Hans Otto Bisgaard og Jørgen de Mylius er blevet forvist. Det er håndholdt radio, der virker!