Giv os gadespejlet tilbage

- og gem regnearkene væk

Kim Nøhr Skibsted: Gør det modsatte af TV.
Kim er i øvrigt min gamle nabo fra
Arbejderbevægelsens Kollegium.

Hvis man skal lave ordentlig lokaljournalistik, skal man gøre det modsatte af, hvad de gør på TV. Sådan sagde kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted, Grundfos i Bjerringbro, da han tirsdag skulle give DR-ledelsen gode råd om fremtidens lokaljournalistik.

Kloge ord, som faldt på en såkaldt Public Service-høring om regionaljournalistik, som Danmarks Radio holdt tirsdag i Århus.

Høringen havde titlen ”Er Danmark for lille til regional journalistik?”

Svaret på dette retoriske spørgsmål gav næsten sig selv. Der var bred enighed om, at der er et stort behov for regional journalistik – ikke mindst blandt de tilstedeværende regionalpolitikere. Også DR’s repræsentant i panelet, direktør Anne-Marie Dohm, direktør for DR Danmark, mente, at der er et stort behov for den regionale journalistik – og mente selvfølgelig, at DR’s programmer er et smukt eksempel på, hvordan det skal gøres.

Panelet ved public service-høringen på DR-Aarhus.

Her mener jeg, at filmen knækker for DR-dignitaren.

 Rent praktisk passer de danske regioner ikke til DR’s regioner, så nogle steder bliver den regionale dækning lidt akavet. Det problem har vi ikke her i Nordjylland, hvor både den administrative region og DR’s region er nogenlunde sammenfaldende, men også i Nordjylland er der problemer med den lokale dækning fra den licensfinansierede gøgeunge i det danske mediebillede.

Dohm slog til lyd for, at DR’s plan ”Fra gadespejl til perspektiv på verden” er løsningen. Planen er blevet til, efter at medieforskere har regnet og lavet statistikker og fundet ud af, at DR’s lokaldækning skal være relevant for andre end de implicerede. ”Explicit relevans” hedder det i DR-verdenen med et rigtigt DJØF-ord, og det viser desværre med al tydelighed, at statsradiofonien har kastet sig i favnen på regnedrengene, der blindt tror på, at alt i denne verden – ikke mindst mennesker – kan kvantificeres og sættes ind i et regneark.

Nu behøver man ikke at være cand.polit. for at finde ud af, at jo flere stoffet er relevant for, jo flere vil finde det interessant. Problemet er bare, at den måde at anskue verdenen på, ikke viser hele virkeligheden – og gør, at de små lokalsamfund og det enkelte menneske bliver taberen i det store spil foran ensretningens alter.

Regnearksjournalistik betyder, at radioen bliver kedelig og forudsigelig, og at den enkeltes chance for at blive hørt mindskes For når regnearket styrer vil redaktionerne selvfølgelig prioritere de store byer, de store idrætsforeninger og de store forsamlinger.

Hvis DR nu var en privat virksomhed, hvor man købte abonnement, ville jeg være ligeglad. Men DR finansieres via den såkaldte medielicens, som i virkeligheden er en tvangsskat, som alle, der indehaver et elektronisk apparat, skal betale. Meningen er, at Danmarks Radio skal levere public service og netop ikke lade sig styre af seer- og lyttertal – som er det gode, gamle ord for ”eksplicit relevans”.

Det betyder også, at DR’s regionalstationer selvfølgelig skal finde plads til omtale af blandt andet de små foreninger i landsbyerne. Det har både stor betydning for den enkelte spejder eller fodboldspiller og for det enkelte lokalsamfund.

Og så er vi tilbage ved Kim Nøhr Skibsteds påstand: Ordentlig lokaljournalistik går den stik modsatte vej af tidens tendenser på TV.

Skal DR-Nordjylland overleve som lokal station, bør man derfor satse mere på gode, gamle journalistiske dyder – og den gode, gammeldags journalistik.

Tidligere var Nordjylland Radio blandt andet anerkendt for sin solide dækning af egnens kommuner. Dengang var der fire gange så mange kommuner som i dag, men nu kan man kun finde plads til det kommunale stof, når en højtråbende gruppe forældre eller naturelskere demonsterer mod en beslutning. For så er der gang i gaden – og så er det sjovt at være journalist. Og er der ikke en demonstration i nærheden, er DR jo også karl for selv at arrangere den, som vi så i forbindelse med EBH-sagen.

Vi skal have meget mere journalistisk rugbrødsarbejde og meget mindre perspektiv. For helt ærligt tror jeg, at de fleste nordjyder sagtens selv kan finde ud af at sætte tingene ind i det rette perspektiv.
Vi skal have en regionalradio, der hver morgen ringer til vagthavende på politistationerne, så vi kan høre, hvad der er sket i nattens løb. Det kan ikke være rigtigt, at regionalradioen for eksempel ikke kan finde plads til at omtale, at smeden på Øland har haft indbrud fem uger i træk.

Et indbrud er måske en lille ting i det store perspektiv, men en gruopvækkende oplevelse for den enkelte – og i en tid, hvor politiet hellere deler fartbøder ud end at opretholde lov og orden, er det mindste, man kan gøre at fortælle om det på den lokale radiostation.

Hvad er der for resten blevet af det gode gamle retsreferat? Der er masser af retsmøder rundt i landsdelen hver eneste dag, men vi hører altså kun om det, når det er store spektakulære incestsager.

Populært sagt skal journalisterne på den lokale radio være meget mere Stickelsberg fra Lidenlund. Op på cyklen og ud og referere fra generalforsamlingerne i landboforeningerne, fjernvarme- og vandværkerne, kommunalbestyrelserne og regionsrådet. Lad os få reportager fra serie fem og spejdernes weekendture, strikkeklubbens rekordforsøg og andet godt fra lokalsamfundet.

Glem alt om konflikter og perspektiv. Bare giv os de seneste nyheder og beslutninger om morgenen og brug landsdelens interessante borgere og særlinge til grundige portrætter og features. Alle har en historie – den skal bare findes og fortælles.

For resten undrer det mig, at regionalstationen ikke bringer en omtale af nogle af døgnets døde. Er nordjyder virkelig så lidt værd, at deres liv og levned her på jord ikke er en omtale værd, når de stiller træskoene?

Den slags koster selvfølgelig ressourcer. Men de kan nemt findes ved at spare toværts-systemet væk. Det er ikke andet end tant og fjas og sjovere for de medvirkende journalister end for lytterne. For det er slet ikke svært at være alene i studiet. Det har gamle DR-koryfæer som Hans Otto Bisgaard og Jørgen de Mylius for længst bevist. Men de er jo også blevet forvist til DAB-kanalerne.

Fint nok, at man stadig kan høre dem der – men når man fjerner populære programmer fra P4-fladen, svækker man paradoksalt nok lokaljournalistikken. For der er grænser for, hvor ofte folk gider skifte kanal – især når den gode musik er på DAB-kanalerne, og P4 bare byder på computerstyrede playlists.

Ved at forvise populære landsdækkende programmer som Giro 413 og Danmarksmester kannibaliserer DR lokaljournalistikken ihjel – og for resten giver det ingen mening, at P4 er lige så fordummende som P3. En ungdomskanal må dog være nok her i landet

Ved medieforliget blev DR mødt af krav om besparelser. Det er forståeligt, når stationen ikke har viljen til at gøre noget for hele landet. DR leverer ganske enkelt ikke varen.

En del af problemet er Danmarks Radios selvforståelse:

Anne-Marie Dohm ser det som journalistikkens fornemste mål at gøre lytterne til kvalificerede beslutningstagere. Derfor skal de lokale nyheder ikke være et gadespejl, men give perspektiv. Det falder i fin tråd med, at DR ser det som sin fornemste opgave at uddanne og opdrage, som bestyrelsesformand Michael Christiansen ynder at sige det.

Hver gang, jeg hører det, løber det mig koldt ned ad ryggen. For det manden siger, er jo i virkeligheden, at jeg er dum og uvidende – og at medarbejderne ved DR er de kloge. Det er en højrøvet og patroniserende holdning, som viser, at jeg er til grin for mine egne penge – licensmidlerne.

Så er det, at vi bliver nødt til at spørge, om Danmark er for lille til Danmarks Radio?

Artiklen er dagens kronik i Nordjyske Stiftstidende.