Moderne tider

Offer for den store konspiration

Mistral producerer ikke længere låger, der passer til
 det gamle modul. Heldigvis passer en skuffe i tomrummet.

Jeg kan ikke sige mig helt fri for at føle, at den såkaldte udvikling efterhånden har udviklet sig til en stor konspiration udelukkende med det formål at genere mig. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor alting altid skal laves om og gøres på en anden måde end for 10 år siden. Igen i dag voldte denne udvikling mig problemer og gjorde livet besværligt.

Historien begynder egentlig, da mine forældre døde for et par år siden. Blandt efterladenskaberne var der nogle fine reoler af mærket Mistral, som både min søster og jeg godt kunne bruge. Desværre var reolsystemet i sin helhed for højt til de lavloftede gamle huse i Pallishave og Østerby, så reolerne har stået i søsters sommerhus i Doverodde.

Det færdige resultat ser hæderligt ud - men hvorfor
 hulen skal det være så besværligt?

Men her for nogen tid siden kunne jeg godt bruge noget mere reolplads - og vi flyttede hele herligheden til Østerby. På grund af loftshøjden var der et par overskydende moduler, som jeg fandt ud af at bruge i bryggerset.

Men netop fordi det var i bryggerset, ville jeg gerne have en låge foran et modulerne - og allerede her opstod problemerne. For fabrikken, der producerer Mistral, har altså lavet om på modulstørrelserne, siden min forældre købte reolerne i midten af halvfemserne. Det var kun muligt at få en låge, der var 57 cm høj, selv om modulet egentlig er 80 cm. Og selv om jeg var villig til at betale, var der ingen kære mor - Mistral ville ikke levere en låge i den rigtige størrelse.

Her var jeg på nippet til at give op, men fandt så på at bestille et skuffemodul, der var 21 cm højt. 21 + 57 er så tæt på 80, at det ikke ville se helt dumt ud, ræsonnerede jeg. Fint nok, men det irriterer mig i den sammenhæng, at jeg selv skulle finde på det. Der var ingen hjælp at hente fra hverken fabrik eller forhandler, og det er også grunden til, at jeg her nævner navnet på systemet - Mistral fra Hammel Furniture. For det tjener altså ikke fabrikken til nogen som helst ære.

På fabrikkens hjemmeside fremhæver man, at systemet er "udviklet med øje for dig, der er til individualitet og ønsker at skabe dit eget udtryk - personligt og funktionelt. Det er nemlig helt op til dig, hvordan modulerne sættes sammen. Og det er kun din fantasi, der sætter grænserne for netop din reol." Fint nok -selv om jeg nok mener, at de stiller lidt rigelige krav til kundens fantasi - især i lyset af, at det videre hedder: "Ændrer din stil eller dine indretningsbehov sig med tiden, kan du altid bytte rundt og sætte reol-modulerne sammen på en ny måde."

Det er nu en sandhed med modifikationer, skulle det vise sig:

I dag fik jeg så varerne leveret fra fabrikken og gik kækt i gang med monteringen. Her viser det sig så, at de medfølgende skruer ikke passer til de forborede huller i det gamle reolsystem. Hullerne er for store.

Det er i sådanne stunder, at jeg virkelig tager mig til hovedet og føler mig forfulgt. Hvad skal sådan noget tøjeri gøre godt for? Det er simpelthen forfølgelse af trofaste kunder!

Så jeg måtte finde nogle skruer på værkstedet og så fylde de oprindelige huller med tændstikker for at få lågen monteret nogenlunde forsvarligt - og så det så hæderligt ud. Heldigvis er man jo ikke helt handlingslammet på trods af alderen, men hold kæft, hvor det irriterer mig, at man laver den slags om. Jeg er overbevist om, at producenterne slet ikke forestiller sig, hvor meget vrede, galde og irritation en ændret skruedimension kan forvolde.

Nå, men nu er skidtet da monteret - og det ser hæderligt ud. Men hvorfor hulen skal det være så besværligt?