Et beskedent høstudbytte
Stor, rund og flot var den første valnød af egen avl. |
Sådanne traditioner kan jeg godt lide, så der var egentlig ikke så meget at betænke sig på, da jeg flyttede til Nørremarksvej. Det var sådan cirka 25. gang, jeg flyttede, og jeg svor et højlydt "aldrig mere".
Men der var andre opgaver, der hastede. Så det var først i foråret 2011, at jeg fik plantet mit valnøddetræ. Desværre fik toppen en frostskade, så det fremstår temmelig busk-agtig - men det gør nu heller ikke så meget, for det står midt i georginebeddet, og her ser det faktisk ganske fornuftigt ud.
Busken får så en tur med saksen hver vinter, og efterhånden vil den formentlig blive lidt mere træagtig i fremtoningen.
Og der var oven i købet noget inden i. |
Allerede sidste år var der mange blomster, men det resulterede ikke i noget som helst. Men i år er det blevet til en enkelt nød. Den slap sit tag i træet for en måneds tid siden og har siden ligget i baren til almindelig beundring og tørring.
I dag skulle det så være. Vi tog under stor andægtighed hul på vores første valnød af egen avl. Dina tåler ikke nødder så godt, så jeg fik broderparten, hvilket jeg bestemt ikke var utilfreds med, for den smagte herligt. Visse sorter af valnødder kan godt være lidt bitre - men ikke den her. Mild og rund, vil jeg betegne smagen.
Valnøddetræet fremtræder noget buskagtigt - men det vokser godt. |
Forresten har jeg også plantet en hasselhæk ovre ved det fremskudte dige. Det skulle med tiden også give nødder, men det lader vente på sig. Efter sigende er det først, når planterne er seks til syv år gamle, at de begynder at give noget, så det er der i hvert fald mindst fire år til...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar