I valgkampens hede

Den grønlandske valgkamp går ind i slutspurten

Valgkampsstemning som i de gode gamle dage
foran forsamlingshuset i Nuuk ved Landstingsvalget i 2002.

På fredag skal grønlænderne til stemmeurnerne. Luften skal renses efter en mildest talt rodet periode i grønlandsk politik - og man fristes til at sige, at det vist kun kan gå fremad.

Jeg vil ikke gøre mig klog på, hvordan det hele ender. Grønlandsk politik har det med at overraske - og prioriteterne kan ind i mellem forekomme eksotiske, men det er jo nu en gang demokratiet i en nøddeskal.

Valgkampen kører i slutrunden - og retorikken er skåret voldsomt til. Blandt de mere positive sider er, at de danske media er begyndt at interessere sig for Grønland. Forhåbentlig kan det åbne for en mere positiv og konstruktiv debat i fremtiden om vigtige spørgsmål som den grønlandske økonomi og ikke mindst Rigsfællesskabets fremtid.

Imidlertid kan man godt blive bekymret, når flere media smagfuldt omtaler verdens største ø som Bananrepublikken Grønland. Det er ikke nødvendigt.

Danske mediers omtale af Grønland i den aktuelle situation får i søndagens udgave af Jyllandsposten denne kommentar med fra tidligere landsstyreformand og formand for Inatsisartut Lars Emil Johansen:

"Vi er 56.000 mennesker. Selvfølgelig kender folk hinanden, og især inden for den endnu mindre gruppe af folk med de nødvendige kompetencer. Det, man i Danmark kalder networking, kalder I nepotisme, hvis bare det foregår i Grønland."

Den lader vi lige stå et øjeblik.