En lille overraskelse
![]() |
Solvinden fra Ikea lyser op i drivhuset. |
For det viser, at der er nogen, der tænker oprigtigt på en - og tit er det jo sådan, at man slet ikke ved, hvad man mangler.
![]() |
Så hyggeligt tager drivhuset sig ud udefra om aftenen. |
Så søsteren og Leo havde været en tur i Ikea. Den svenske møbelgigant har nemlig lanceret en hel igennem genial lampeserie med navnet Solvinden. Alle lamperne er med LED-lys, solcelle og batteri - og bare de får lidt lys i løbet af dagen, har de kraft nok til at lyse hele natten. Oven i købet tænder de automatisk ved mørkningen, hvis man vil have dem til det.
![]() |
Jeg er blevet færdig med gulvet, der er blevet kantet med lister af lærketræ. Et gammelt gulvtæppe giver lidt atmosfære - og så er drivhuset et fint sted til at bruge alle lysestumperne fra jul. |
Som alt andet fra Ikea er det gennemtænkt og virker - og endnu en gang må jeg tage hatten af for det svenske firma. Ikke fordi jeg vild med alle deres produkter - noget af det er simpelthen enten for konformt eller så nordisk i designet, at man allerede er træt af det, inden man er færdig med at samle det.
I vores danske selvforståelse plejer vi jo at forestille os som verdensmestre i alternativ energi og energioptimering - men med Solvinden slår svenskernes os altså med adskillige længder. Når de blågule netop kaster sig over solcelle-energien til belysning hænger det sikkert sammen med de mange sommerhuse, som svenskerne har på et eller andet skær i deres uendelige skærgårde. Her er der normalt ikke strøm, for det er simpelthen for dyrt at forsyne hver eneste lille klippeknold ude i vandet med strøm - og så er solcellerne i dag en ganske udviklet teknologi, der ligger lige for en svensk højrefod, der i gamle dage kørte i venstre side af vejen.
P.s. For en god ordens skyld vil jeg lige tilføje, at Dovregubben er uafhængig af økonomiske interesser - og jeg er altså ikke i Ikea's sold, selv om jeg skamroser kompagniet.
![]() |
Nu jeg alligevel havde fotostativet fremme, skal vi også lige have et billede af det lille hus på Øland ved aftenstide. |
1 kommentar:
Lad være med at spekulere så meget i det med det svenske. Det er sikkert udviklet i Skåne, Halland, eller Blekinge.
Misundelsesværdig gave, må man sige.
Send en kommentar