Amsterdam

I sparkstøttingens hjemland

Vel ankommet til Hotel Multatuli.

Det er de færreste, der er klar over det - men sparkstøttingen er faktisk en nederlandsk opfindelse. Sparken er jo genial til at køre på is .- og den slags har man masser af i et land, der slet ikke ville eksistere, hvis ikke det var for alle afvandingskanalerne.

Og det er jo forresten af samme grund, at nederlændingene altid har hørt til verdenseliten i hurtigløb på skøjter. Bare lige nævnt parantetisk for at vi ikke skal synke hen i nordisk selvfedme...

Vi fløj til Amsterdam lørdag eftermiddag. På forlænget weekend sammen med Henrik fra Thisted. Planen er søndag at besøge verdens største tulipanpark, der hedder Keukenhof og selvfølgelig ligger lige uden for Amsterdam.

Men ellers velankommet til den nederlandske hovedstad og indlogeret på et ganske enkelt og prunkløst hotel gik turen ud i det amsterdamske natteliv. Og det er ganske livligt, skulle jeg hilse og sige, sådan en lørdag i begyndelsen af april og hvor udeserveringen lige er begyndt.

Vi fandt et fint spisested midt i minefeltet. Cafe Ouest lød det beskedne navn, men det var nu fransk kogekunst af høj karat.

Mæt og vellagret efter pernodmarineret ananas.

Jeg lagde ud med en salat med confiteret andelår, hvilket efter min beskedne opfattelse er en delikatesse af de helt store. Mørt og velsmagende andekød marineret i eget fedt. Herefter stod den på en fransk klassiker - coq au vin.

Desserten bestod af dagens pandekage . crepe du jours - og det var dagens helt store overraskelse. For garnituren var pernod-marineret ananas med et pift af sort peber. Særpræget, ja, men den holdt hele vejen hjem -.også selv om benene siksakkede efter dette dessert-tilskud af pernod....

Herlighederne blev ledsaget af en vidunderlig frugtfuld 2013'ner fra Languedoc - vistnok af halvædel byrd fra Prins Henriks store familie...