On the road again
Broen er oppe. |
Det er bestemt ikke den sjoveste beskæftigelse, jeg kender - og slet ikke når solen skinner, og jeg sidder og tænker på alle de ting, jeg kunne have lavet udendørs i stedet.
Og selvfølgelig skulle det også lige passe, at da jeg ud på eftermiddagen skulle over Aggersundbroen - ja, så var broen selvfølgelig oppe.
Men da solen skinnede - og dagen var startet med et tidligt møde i Aalborg, havde jeg kameraet med i bilen. Og så kunne jeg jo ligeså godt prøve at få det bedste ud af afbrydelsen. Så jeg steg ud af bilen og tog en håndfuld fotos, mens Eems Sprinter passerede under broen.
Da jeg kom hjem, fandt jeg i øvrigt skibet på Vesselfinder.com - og kunne her læse, at det nederlandske 88 meter lange skib er bygget i 2007 og var undervejs fra Nykøbing Mors til Aalborg. I skrivende stund har det forladt Aalborg og har sat kurs mod Wismar. Det befinder sig pt ud for Djursland og sejler på kurs 180,4 med en fart på 9,1 knob.
Eems Sprinter passerer Aggersundbroen. |
Vindmøllerne ved Aggersund. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar