Ny hyggekrog

Den store tur til drivhuset

Det skal jo være skidt, før det bliver godt...

Jeg har et drivhus, som fulgte med, da vi i sin tid købte det lille hus på Øland.

Et drivhus skal man da have i en ordentlig have, så det har jeg ikke spekuleret så forfærdeligt meget over tidligere. For mig har det ganske enkelt og usentimentalt været et produktionssted, hvor vi avler lidt frugt og grønt, som er lige på kanten af det nordiske klima.

Men jeg har da ikke været blind for, at min søster bruger sit drivhus mere som en havestue. Pavillionen, som de kaldet det...

Tankerne har derfor kredset lidt om måske at bygge et ekstra drivhus eller en egentlig havestue - men omvendt har jeg også lovet mig selv ikke at starte flere store projekter. Der skal jo også være tid til at nyde haven...

Jeg har lagt trægulv i drivhuset.

Men de seneste par somre har vi altså med stort held haft en voksende produktion af frilandstomater - og det gav mig så ideen til at rydde op i drivhuset, flytte rundt med arbejdsbordet og så videre, så drivhuset også kan bruges som en lille udestue og dermed forlænge havesæsonen betydeligt. Det burde kunne lade sig gøre, hvis jeg ellers ikke fylder drivhuset med tomater.

Der er normalt ikke langt fra tanke til handling, så det har jeg brugt de seneste to dage på. Drivhuset er blevet vasket i en grad som aldrig før - og står nu næsten som nyt, alderen til trods. Jeg har lagt et fint gulv af bejdset akacie - og har nu fem kvadratmeter udestue, hvor vi kan sidde lunt og dejligt, når blæsten ellers går lidt for frisk over Limfjordens bredder.

Der mangler lige lidt kanter og lidt blomster, så skal det nok blive rigtig hyggeligt.

Snabelvand - eller måske sabelvand til sabeltanden...

Som altid fejrer vi havens små og store projekter med en gang boblevand. Bemærk, at flasken mangler halsen. I mine velmagtsdage, hvor jeg havde licens til at drikke på arbejdsgivernes regning, smuttede der jo i ny og næ en flaske med brus - og når der skulle være stil over det, blev champagnen åbnet med sabel.

Nu er sabler desværre ikke standardudstyr i ølandske huse, men en gammel samekniv kan vel også gøre det, tænkte jeg. For en samekniv er næsten lige stå stor som en sabel, så hvorfor ikke?

Under alle omstændigheder skulle det prøves - og som det ses, virker samekniven ganske fortrinligt som sabel.

Flot ser det ud, når både påskeliljer og mirabeller blomstrer.
Nu håber vi bare, at nattefrosten ikke skader mirabellerne.