Stæren i lærken

Så skal sangermusklen trænes...

Stærens karakteristiske bronzeskær i vårens aftensol.

Stærene er kommet tidligt i år - og det giver fest i haven fra morgenstunden.

For stæren er en festlig fætter med et bredt repertoire af sjove og pudsige lyde, når den sidder højt oppe og gør sig til - i håbet om at finde en mage. Sjovt nok ser det ikke ud til, at det er mit gamle stærehøjhus, der lokker.

Flagspætten lavede mejsekassen om til stærekasse.

Derimod har en af stærene kastet sin kærlighed på en mejsekasse i lærketræet. Mejsekassen har tjent som vinterkvarter for en flagspætte, der nok vidste råd, selv om mejsehullet er alt for lille til den store røde spætte. Den er en ferm tømrer og med sin næbbede mejsel fik den hurtigt tilpasset hullet, så der også er plads til en spætte - eller en stær for den sags skyld.

For nu er stæren flyttet ind - og mangler bare en mage til at dele den fine lejlighed med.

Sjovt nok er der så en gråspurv, der er flyttet ind i stære-højhusets nederste etage. Der er efterhånden en del stære i og omkring parcellen - og det bliver spændende at se, om grossenolliken får lov at fortsætte med sit forehavende.

For nogen tid siden satte jeg en ny mejsekasse op i bøgen. De seneste dage har der flere gange været et sortmejsepar for at se på faciliteterne. Det kan blive sjovt, hvis det bliver til noget - et par af Danmarks mindste mejser boende i havens største træ.