Sælfies

Støtte til sælfangerne

Sælfie fra Facebook med de grønlandske
kunstnere Aviaja Lumholdt, Nukâka Coster-Waldau
og Karina Møller. Foto: Inuit Sila

Den grønlandske sælfangst har været i fokus de seneste dage.

Onsdag holdt Dronningen sit traditionelle hofbal for Folketinget og de danske medlemmer af EU-parlamentet. Her vakte det opsigt, at syv folketingsmedlemmer bar sælskind i større eller mindre grad.

- Sælskind er smukt, blødt og bæredygtigt, og vi kan bruge det mere. Vi vil gøre opmærksom på det smukke grønlandske sælskind for at støtte grønlandske fangere, sagde den radikale Lone Loklindt onsdag til Sermitsiaq.AG.

Torsdag var der høring på Christiansborg om sælfangsten. Efter høringen udsendte en række folketingsmedlemmer, der repræsenterer alle partier i Folketinget, en udtalelse, hvori det blandt andet hedder:

Sælfangst er en vigtig del af den grønlandske identitet.

- Gennem en årrække er det gået nedad for salget af grønlandske sælskind. Det skal være slut nu. Årtiers kampagner imod sælfangst og EU's importforbud mod sælskind har resulteret i, at Grønlands sælfangererhverv og eksport af det bæredygtige produkt er blevet ramt utilsigtet. EU's importforbud indeholder ellers en såkaldt inuit-undtagelse, som tillader import af grønlandske sælskind. Men undtagelsen har indtil videre ikke virket i praksis. Derfor er der brug for klar oplysning til EU's borgere og forhandlere om, at grønlandske sælskind er fuldt ud legale. Blandt andet har WWF Verdensnaturfonden for nylig slået fast, at Grønlands fangst af sæler er baseret på princippet om bæredygtighed og videnskabelig rådgivning.

Også på Facebook er der stor opmærksomhed om fangernes problemer. På kampagnesiden "Støt Fangerne" opfordres brugerne til at indsende såkaldte "Sælfies" - og det er der kommet mange fantasifulde indslag ud af.

Bag kampagnen står blandt andet den grønlandske fangerorganisation KNAPK. Om baggrunden for kampagnen hedder det:

EU's forbud mod sælskind truer
livet i de små grønlandske bygder.

- Sælfangst har traditionelt været grundlaget for inuitternes liv i Grønland. Før industrialiseringen var det ikke muligt at overleve i landets kolde klima uden sælens vitaminrige kød og skindet som beklædning. Men også i dag lever flere tusinde grønlændere som fangere, der sælger sælens kød og skind for at forsørge dem selv og deres familier. Særligt i Grønlands mindre bygder er salget af sælskind en central del af livsgrundlaget.

- Dette livsgrundlag er nu truet fordi fangerne ikke længere kan sælge deres sælskind. Årtiers kampagner fra dyreværnsaktivister og kendisser mod fangstmetoder og fangst af sælunger i Canada har skabt en stor modstand mod sæl- og skindprodukter blandt forbrugere og politikere. Dette har blandt andet medført at EU i 2010 indførte et forbud mod import af sælskind. Senest har også Rusland, Hviderusland og Kazakhstan indført importforbud mod sælskind.

Baggrunden for fangernes kampagne er ganske alvorlig. Siden 2006 er fangernes salg af skind faldet 90 procent. Dermed forsvinder livsgrundlaget for mange af de små grønlandske bygder.