Kongens skal

Johannes V. Jensen-museet i Farsø

Kongens skal - skal ikke?

Forfatteren og nobelpristageren Johannes V. Jensen er mildest talt ikke for tøsedrenge - for som debattør var han nådesløs. Der var smæk for skillingen, når skallesmækkeren Johannes V. drog i leding.

Johannes V. Jensen-museet i Farsø.

Men også som forfatter var der ramsaltet saft og kraft i sproget. Så meget at romanen Kongens fald blev udnævnt til århundredets danske roman, da 1900-tallet lakkede mod enden. Og den roman er så rå, blodig, voldelig og eftertænksom, at der er mange gode grunde til, at folkene bag Johannes V. Jensen-museet i Farsø har valgt at udstille bogen sammen med et kranium.

Forfatteren i centrum.

Når man som undertegnede er opvokset i Farsø - og forresten lever af at skrive og fortælle - kan man ikke undgå at forholde sig til Johannes V. Jensen. Derfor er det ærlig talt lidt af en flovmand, at jeg aldrig har besøgt museet for nobelpristageren, der blev indviet i hans fødehjem på Søndergade i Farsø i 1991 - og senere udvidet med en flot tilbygning, som blev indviet i 2011.

Denne katastrofale mangel på dannelse rådede jeg bod på i fredags, hvor vi havde familiekomsammen i Farsø og blandt andet besøgte museet for byens store søn.

Omend der ikke var tid til fordybelse, så var besøget på en times tid i hvert fald en glimrende anledning til at få repeteret forfatterens karriere i hovedtræk. Udstillingen kommer fint omkring Johannes V.'s liv og levned, forfatterskabet og rejserne. Blandt andet havde jeg fuldstændig svedt ud, at Johannes V. Jensen besøgte Tromsø kort før krigen. Den historie kunne jeg sikkert have fået meget ud af, da jeg selv boede i Nordens Paris.

Det er ikke hvem som helst, der kan få nobelprisen.

Som sagt; en flot udstilling, der kommer godt rundt - men jeg kunne nu godt tænke mig, at udstillingen var lidt skarpere vinklet. Jeg savner paradoksalt nok den gode historie, som Johannes V. Jensen netop mestrede til fuldkommenhed.

Helt konkret synes jeg også, at der manglede noget om forfatterens mange fejder. For Johannes V. Jensen var en gnavpot og en hidsigprop - og noget af det flotteste, han har skrevet, er ren polemik.
Det er også relevant, når min kusines mand - bibliotekaren fra Thisted - efterlyser bøger på udstillingen. Det kunne bestemt være berigende med nogle førsteudgaver og ikke mindst nogle af Johannes V. Jensens dedikationer.

Men lad os kaste bort kritikken. Museet er blevet til med utrættelige ildsjæles hjælp - og de har gjort et flot arbejde for at bevare mindet om denne store forfatter for eftertiden.